Vestager advarer: Vi kommer efter firmaer, der sætter sig for tungt på data

EU's konkurrence-myndigheder betragter big data som et forretningsaktiv, som virksomhederne ikke må anvende til at presse andre ud af markederne, lyder det fra konkurrence-kommisær Margrethe Vestager.

Artikel top billede

(Foto: Mads Elkær)

I en tid, hvor indsamlingen af store datamængder er på alles læber, sætter EU's konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager, jagten ind på selskaber, der aktivt udnytter indsamlede datamængder til at tryne konkurrenterne.

Også på dataområdet gælder EU's anti-monopol-regler nemlig, lyder det fra EU, der ganske vist endnu ikke har identificeret konkrete problemer på området endnu.

Der er mange fordele i at anvende data til at minimere omkostninger og udvikle bedre services og løsninger.

"Men hvis kun få virksomheder kontrollerer de data, som er nødvendige for at opfylde kundernes behov og virksomhedernes behov for at minimere omkostninger, kan de få magt nok til at presse deres konkurrenter ud af markedet " sagde Margrethe Vestager, da hun søndag talte til en konference i München.

Den situation vil EU arbejde på at undgå.

Ifølge Margrethe Vestager er det grunden til, at kommissionen fremover vil betragte data som ethvert andet aktiv, der er underlagt de almindelige konkurrence-regler.

"Vi behøver ikke et helt nyt konkurrence-regelsæt til big data-verdenen - ganske som vi ikke behøver særskilte regelsæt til fax-maskiner, kreditkort eller pc'er," sagde hun.

Kan miste incitamentet

Der er også en risiko for, at en skæv fordeling af ejerskabet til data kan gå ud over virksomhedernes lyst til at anvende data - eksempelvis hvis de nærer en mistro til de virksomheder, der sidder på data-mængderne.

"Med mindre konkurrence er der en risiko for, at der ikke vil være nok incitament for virksomhederne til at fortsætte med at anvende big data til at servicere kunderne," sagde Margrethe Vestager.

EU-Kommissionens konkurrence-myndigheder vil fremover have fokus på kontrollen af datamængder i forbindelse med godkendelse af eksempelvis fusioner og opkøb.

Her har kommissionens konkurrence-myndigheder ellers hidtil primært kigget på klassiske markedsandele.

To opkøb

Kommissionen er blevet opmærksom på emnet i forbindelse med to sager, nemlig Googles opkøb af DoubleClick i 2007 samt Facebooks opkøb af WhatsApp i 2014.

Det kan du læse mere om her: Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte - her er planen

Margrethe Vestager sagde dog i München, at de to pågældende sager ikke var store nok til at vække bekymring.

Det skyldes, at konkurrerende selskaber også efter opkøbene ville have adgang til anvendelig data fra mange forskellige kilder, lød det fra kommissæren.

"Vi er nødt til at sikre, at nye ideer får en fair chance. Magtfulde virksomheder må ikke misbruge deres magt til at stoppe nye ideers chance for succes," lød det fra kommissæren.

Data er ok

Hun understregede samtidig, at EU's udmelding ikke betyder, at konkurrencemyndighederne vil skride ind bare fordi, at en virksomhed er baseret på data eller anvender store mængder data.

Det vil alene ske, hvis data-brugen skader konkurrence-miljøet.

"Her kan vi være nødt til at genskabe en jævn bane. Men vi vil ikke skride til handling bare fordi et selskab ejer en masse data. For data kan ikke automatisk oversættes til magt," sagde hun.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

Københavnsområdet

RackPeople

Teknisk Lead

Københavnsområdet

LB Forsikring

Product Owner - Produktudvikling

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Ingeniør til taktiske netværksradioer i Kommunikationssektionen

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest