Ekspert om sessionslogning: Forskellen på Google og Søren Pind er, at du kan beskytte dig mod Google

Debatten raser efter udmeldingen om genindførsel af sessionslogning. Politiet skal gennemgå din private færden på nettet med en tættekam. Men har du overhovedet privatliv i forvejen?

Artikel top billede

(Foto: Foto: Eiren McLoughlin, CC BY-SA 2.0)

Justitsminister Søren Pind vil genindføre en styrket udgave af den sessionslogning, som EU-domstolen tidligere har underkendt.

Hvis ministeren får magt, som han har agt, kommer politiet til at kunne se alle dine bevægelser på internettet i fremtiden.

Det kan du læse mere om her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

"Det lugter af det gamle Østtyskland, men er ikke langt fra, hvad Google allerede kan," mener lektor i international markedsføring og nye medier, Reimer Ivang fra Aalborg Universitet.

"Med almindelige cookies kommer man ikke meget nærmere end IP-adressen, men hvis du er logget ind i Googles system, kan det følge dig på forskellige devices og hive informationer derfra. Og når du er logget ind hos Google, har du jo næsten helt sikkert allerede oplyst navn og adresse," siger han.

Kan se hele online-sessionen i forvejen

På den måde kan Google for eksempel se hele din online session, men ikke nødvendigvis vide, at det er dig og ikke din ægtefælle eller et af børnene. Og dog.

For det øjeblik du logger ind på eksempelvis din Gmail-konto eller Facebook-konto, kan Google registrere, hvilken profil, der logger ind.

Så hvor Google før kunne se, at et medlem af din familie gik fra Computerworld.dk til Cavalierklubben.dk, bliver dit navn forbundet med hele forløbet, det øjeblik du tjekker dine sociale profiler.

Og Googles profil på dig bliver kun større og større.

"Hvis du bruger Gmail, bliver dine mails jo scannet og matchet med reklamer. Og hvis Google så matchede med reklamer og smed scanning væk, var det jo, hvad det var. Men de data bliver liggende og danner samlet et langt bedre billede af dig, end du selv har," understreger Reimer Ivang.  

Du kan fravælge Google, men ikke Søren Pind

Men vi er på ingen måde forsvarsløse overfor den slags dataindsamling. For man kan gøre meget selv, forklarer Reimar Ivang.

"Alt det her er jo, hvad Google potentielt set kan vide om dig, alt efter hvad dine webindstillinger er. Problemet er, at Søren Pind kommer til at vide det, ligegyldigt hvad dine indstillinger er," siger han.

Hvad er op og ned i de nye planer? Få svaret her: Vil du logges og bekæmpe kriminalitet - eller vejer privatlivets fred højest?

Og netop her ligger der et stort problem, mener Reimer Ivang.

"Man kan argumentere, at det bare er det samme, som det private allerede kan, men det bliver det jo ikke bedre af. Problemet er, at det private ikke er reguleret godt nok. Pointen er, at det private er det vilde vesten fordi politikerne ikke mander sig op og beskytter privatlivets fred."

I stedet for at tænke på mulighederne for sessionslogning, mener han, at man bør tænke over det historiske perspektiv.

"Det spændende er at fjerne det digitale fra de love, som bliver gennemført. For man ville aldrig overveje så massiv kontrol af alle borgere i den fysiske verden. For så ville det være Østtyskland."

Læs også: Hasteindkaldt af Justitsministeriet: Dansk telebranche frygter lyn-proces om logning i Danmark

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Sr. Business Analyst for Accounting Data & Monitoring

    Uspecificeret arbejdssted

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

    Region Sjælland

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,