"Se at komme i gang med at skrive nogle regninger. Det er sådan noget, USA forstår."

Fra Florida er danske Morten Middelfart i fuld sving som iværksætter med udgangspunkt i kunstig intelligens og algoritmer. "Det har aldrig været nemmere at skabe noget med globalt impact," fortæller han.

Artikel top billede

Morten Middelfart ved, hvad han taler om, når han siger, at det er en fantastisk tid, hvis man drømmer at skulle være it-iværksætter.

Som vi fortalte tidligere, har den danske algoritme-ekspert nu taget hul på nye projekter i it-karrieren, efter at han for et par år siden forlod BI-virksomheden Targit.

Morten Middelfarts nye it-eventyr har base i Tampa i Florida, hvor han bor.

Den nye måde at starte it-projekter og etablere it-virksomheder på står i stærk kontrast til, hvordan situationen var tilbage i 90'erne, hvor Morten Middelfart blandt andet udviklede den software, der senere blev til Targits BI-løsning.

"Det har aldrig været nemmere at skabe noget med globalt impact, hvis du vælger dig et specifikt problem," fortæller Morten Middelfart.

Læs første del: Dansk algoritme-ekspert udlever drømmen i Florida: Har gang i tre virksomheder på én gang

Den danske algoritme-ekspert forklarer, hvad han mener med, at det aldrig har været nemmere:

"Det har aldrig været nemmere at bygge en supercomputer. Du kan kombinere det hele fra nettet og købe det hele som services, og så kan du sy det sammen i den form, du mener, at det skal have."

"Den tid, det tager at komme fra nul til en omsætning, er ekstremt kort," siger han også til Computerworld.

Sådan kan USA hjælpe dig

Morten Middelfart har nu boet i Florida i fem år, og derudover boede han i 90'erne halvandet år i New Jersey, da han arbejdede for Mærsk.

Den 45-årige dansker, der stammer fra Hjørring, er amerikansk gift og har en amerikansk datter. Derudover har han en søn fra et tidligere ægteskab, der bor ved sin mor i Danmark.

"Jeg har både et kontor her i mit eget hjem, og så har jeg et kontor i en skyskraber inde i downtown Tampa. Så jeg kan være alle steder og klare mit arbejde - og også hjemme i Danmark og besøge min søn - og stadig have kontakt til det, jeg skal gøre, for at kunne drive min virksomhed."

"Det eneste sted, jeg har et problem, er de otte timer jeg skal sidde i flyveren fra New York til København," lyder det fra Morten Middelfart. 

Her skiller USA sig ud

Selvom man i princippet vil kunne etablere og drive it-virksomheder som dem, han står bag, fra mange forskellige lande, så er det ikke tilfældigt, at det netop blev i USA, at Morten Middelfart slog sig ned.

"Det, der karakteriserer USA, er en enorm interesse for at bruge de nyeste teknologier. Og så er det hastighed: Fra at vi skabte Lumina Analytics (et af selskaberne, red.), til det har skrevet den første faktura, er der gået seks måneder."

Læs også: Dansk algoritme-ekspert udlever drømmen i Florida: Har gang i tre virksomheder på én gang

Netop det med hastigheden, er centralt, hvis man skal starte en softwarevirksomhed op i dag, mener Morten Middelfart.

"Det, man bygger, skal bevise, at det kan tjene penge på seks måneder. Alt det der med kundeundersøgelser... Start med at sælg og find ud af, hvad kunderne, der betaler, siger."

Morten Middelfart uddyber det budskab:

"Det er fløjtende ligegyldigt, hvad de kunder, der ikke betaler, siger - bortset fra hvis der slet ikke er nogen, der køber. Men så har du måske et helt andet type problem."

"Men det handler meget om hastighed og volumen. Så se at komme i gang med at skrive nogle regninger. Det er sådan noget, USA forstår."

"Hvis du på seks måneder kan komme i gang med at have en end-to-end proces og sørge for, at den giver dig omsætning og skaber værdi for dine kunder - og så ellers optimere, optimere og optimere derfra - så tror jeg, at du er godt på vej."

"Alle de amerikanere, jeg møder, er fuldstændig besatte af denne her måde at tænke på," lyder det fra Morten Middelfart.

Læs første del af interviewet her.

Han fortæller samtidig, at det kan være nødvendigt at rykke teltpælene til USA, hvis man vil slå igennem på det amerikanske marked.

"At erobre USA fra Danmark virker meget sjældent. Du skal over og være her, og jeg tror også, at du skal fri at sådan nogle danskerkolonier."

"Hvis du vil være iværksætter i USA, tror jeg, at du er nødt til at indlejre dig. Når du forsøger at erobre USA fra Danmark, kommer du aldrig helt derhen."

"Kan lave virksomheder på samlebånd"

Morten Middelfart er stifter og formand i Social Quant, medstifter og CTO i Lumina Analytics og CIO i Genomic Expression.

Alle projekterne tager udgangspunkt i algoritmer og kunstig intelligens, og samtidig udnyttes det faktum, at virksomheder i dag kan drives fra nettet.

"Det er en fantastisk verden. Du kan få global impact med en håndfuld medarbejdere, hvis det er de rigtige," siger Morten Middelfart til Computerworld fra hjemmet i Florida. 

"Jeg kan lave virksomheder på samlebånd, hvor vi har algoritmer og data i maven. Sådan en virksomhed kan jeg dybest set lave en af hver sjette måned og sætte i søen. Tænk på hvad det ville have krævet i gamle dage."

"Jeg tror så ikke, at jeg laver en hver sjette måned, for så ville jeg blive skør," griner Morten Middelfart.

"Men det er for at sige, at det kan lade sig gøre, fordi det er algoritmer, der driver det."

Læs også:

Dansk algoritme-ekspert udlever drømmen i Florida: Har gang i tre virksomheder på én gang

Få styr på det nye algoritme-marked: Udnyt alle mulighederne - og undgå alvorlige problemer

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks