Teleselskab sendte Erdogan regning på 30.000 kroner - nu dropper selskabet helt sagen

En lang, sej sag om en dataregning på godt 30.000 kroner er nu endelig blevet afsluttet mellem kunde og teleselskab. Læs om sagen og den endelige afgørelse her.

Artikel top billede

E-handelskonsulent Bülent Erdogan er en glad mand, efter han slap fra stor dataregning fra dansk teleselskab. "Hvis jeg var blevet dømt for dette her, så kunne man jo blive dømt for alting," siger han til Computerworld.

30.542 kroner.

Så meget lød data-regningen på til den danskfødte e-handelskonsulent Bülent Erdogan i august, efter han og familien på en ferie til Langeland havde streamet video på smartphones med dertilhørende erhvervsabonnement fra teleselskabet Firstcom.

Det kan du læse mere om her: Streamede film på sin smartphone i Danmark - og fik regning på 30.542 kroner

I slutningen af sidste uge blev så den store sag om regningen på 30.542 afgjort, og det hele endte med, at Bülent Erdogan slipper for at betale én eneste krone til Firstcom.

Det fik Bülent Erdogan besked på via mail fra det advokatkontor, som har ført sagen på vegne af Firstcom.

"I forlængelse af det telefoniske forberedende retsmøde den 27. april 2016, har jeg nu drøftet sagen med min klient på ny, og i den forbindelse har min klient besluttet sig for, at man af omkostningsmæssige hensyn ikke ønsker at videreføre sagen, hvorfor jeg herved på vegne af sagsøger hæver sagen," lyder det i mailen fra advokaten.

'Jeg har forsøgt med dialog'

I dag er Bülent Erdogan en lettet mand, fordi han er sluppet ud af de juridiske klør.

Alt andet havde dog også været helt hen i skoven, mener  e-handelskonsulenten.

"Hvis jeg var blevet dømt for dette her, så kunne man jo blive dømt for alting. Jeg har forsøgt at få gang i en dialog omkring den store regning, men det har Firstcom afvist hver gang." forklarer Bülent Erdogan til Computerworld.

I august 2015 nægtede han at betale den store mobilregning.

Efterfølgende opsagde han sine erhvervsabonnementer hos Firstcom, men glemte i skyndingen at få lukket ét nummer hos teleselskabet.

Ved en streamingssession i efteråret overskred han Firstcoms udstukne datagrænser og modtog en ny stor regning - denne gang på 6.000 kroner.

Efter en klage gav teleselskabet ham medhold, hvilket prompte udløste en kreditnota fra Firstcom.

Går den, så går den

"Jeg fik lidt den tanke, at teleselskabet har filosofien, at 'går den, så går den'," fortæller Bülent Erdogan.

Samme fornemmelse opstod igen i forbindelse med retssagen i sidste uge, hvor han under sagen fik tilbudt et forlig, hvorved han ville slippe med et mindre beløb på mellem 5.000 og 7.000 kroner.

Det 'tilbud' takkede han nej til, hvorefter dommeren forlangte, at Firstcom kunne dokumentere, at Bülent Erdogan aktivt havde fravalgt speeddrop og dermed direkte havde sagt ja til download af data i stride strømme.

"Det ville åbenbart koste dem (Firstcom, red) for meget at finde aftalen frem, så de har droppet sagen. I min optik ville det have taget uendeligt lang tid at finde, fordi sådan en aftale ikke eksisterer," forklarer Bülent Erdogan ovenpå den afgjorte sag.

Han henviser til, at han aldrig har fravalgt speeddrop-funktionen, som nedsætter hastigheden på datatrafikken frem for at sætte ekstra nuller på fakturaen.

En sådan speeddrop-funktion er standard på Firstcoms mobilaftaler i lighed med mange andre teleselskabers aftaler.

Hos Firstcom har topchefen en undskyldning parat til Bülent Erdogan.

Det kan du læse mere om her: Teledirektør: "Han skulle aldrig have været behandlet på den måde. Det vil vi gerne undskylde for."

Læs også:
Guide: Undgå din mobilregning "Boyer" ud

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks