Byrådspolitiker afhørt af politiet efter voldsomme anklager om mail-overvågning

Byrådspolitiker er blevet afhørt af politiet, efter at han har anmeldt borgmesteren og kommunaldirektøren i Ringkøbing-Skjern Kommune for at have gennemlæst en mail-korrespondance om fiber-bredbånd i kommunen.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Politiet har nu afhørt den ene part i sagen om en mail-korrespondance i forbindelse med etableringen af fiber-bredbånd i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Det stort anlagte bredbåndsprojekt i kommunen skal med EnergiMidt som leverandør give kommunens 8.000 virksomheder, 10.000 sommerhuse og 21.000 husstande fiber-internet.

Tidligere på ugen tog sagen dog en højst dramatisk drejning, da borgmester Iver Enevoldsen fra Venstre sammen med kommunaldirektøren og en jurist blev politianmeldt for at have gennemlæst en mail-korrespondance om det omdiskuterede bredbånds-projekt.

Otte byrådsmedlemmer og seks embedsmænd har ulovligt fået gennemlæst deres mailkorrespondance med teleanalytikeren John Strand, lød anklagen fra SF-poltikeren Niels Rasmussen, der derfor skred til en politianmeldelse.

Læs også: Bredbånds-drama i Ringkøbing-Skjern: Borgmester politianmeldt for at snage i kritiske mails

Nu er byrådspolitikeren selv blevet afhørt af politet.

"Jeg blev kontaktet af politiet torsdag formiddag, og de har været her i mit hjem over middag og afhørt mig i forbindelse med min anmeldelse af kommunens brud på brevhemmeligheden, så der ikke hersker tvivl om, at jeg protesterede mod deres planer om at gennemlæse 78 af mine private mails," udtaler Niels Rasmussen i en pressemeddelelse.

"Borgere og journalister skal kunne henvende sig til politikere i fuld fortrolighed. På Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside anfører man kun min kommunemail og ikke min private mail, fordi det er den, borgerne skal anvende for at komme i kontakt med de folkevalgte - også i sager af fortrolig karakter," forklarer Niels Rasmussen videre.

Borgmester afviser anklagerne

Computerworld spurgte tidligere på ugen borgmester Iver Enevoldsen, hvad hans reaktion på politianmeldelsen er:

"Det er aldrig rart at blive politianmeldt. Det er det ikke."

"Men baggrunden for, at vi har gjort, som vi har gjort, er, at vi kan konstatere, at der er lækket nogle fortrolige oplysninger fra lukkede møder."

"Det er det, vi har været inde og kigge på," forklarede Venstre-borgmesteren efter at være blevet politianmeldt af Niels Rasmussen.

Læs også: Bredbånds-drama i Ringkøbing-Skjern: Borgmester politianmeldt for at snage i kritiske mails

"Det mener vi, at vi har hjemmel til. Vi har varskoet dem, og det er gennemlæst i fortrolighed af vores jurist - vi andre har ikke set det," sagde Iver Enevoldsen, der samtidig måtte konstatere, at der ikke blev fundet noget bevis på læk af fortrolige informationer i de gennemgåede mails.

Kan være ulovligt

Robert Padilla Wolthoorn, der er chefkonsulent og jurist i Djøf, har udtalt om sagen til DR Midt- og Vestjylland, at det kan være et brud på loven, sådan som borgmesteren har ageret:

"Som sagen er forelagt mig, er det min oplevelse, at man har forsøgt at efterforske en straffelovsovertrædelse, nemlig overtrædelsen af tavshedspligten. Men det er ikke en opgave for kommunen, men for politiet i stedet," udtalte Robert Padilla Wolthoorn til DR Midt- og Vestjylland.

Vicepolitiinspektør Keld Svenningsen fra Midt- og Vestjyllands Politi siger her fredag til Computerworld, at han ikke kan udtale sig om, hvad politiet foretager sig i forbindelse med politianmeldelsen fra SF-politikeren.

"Jeg kan bare bekræfte, at vi har modtaget en anmeldelse. Vi kigger selvfølgelig på den, og så finder vi ud af, hvad der skal ske med den," lyder kommentaren fra politiet. 

Læs også:

Bredbånds-drama i Ringkøbing-Skjern: Borgmester politianmeldt for at snage i kritiske mails

Ny klage over kæmpe fiber-projekt i kommune: "De går langt over stregen"

Aftale indgået: Alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune får lynhurtig fiberbredbånd inden 2020

Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Strategy & Transformation Consultant

    Københavnsområdet

    TV2

    iOS-udvikler TV 2 Nyheder-appen

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S