Nu kommer stemme-assistenterne buldrende: Apples Siri, Googles Now og Microsofts Cortana rykker ind i virksomhederne

Digitale assistenter som Googles Now, Apples Siri og Microsofts Cortana rummer et stort potentiale hos de professionelle brugere, og nu begynder der at ske noget interessant.

Artikel top billede

Forbrugerne har efterhånden lært at tale til og med deres smartphones med digitale assistenter som Googles Now, Apples Siri og Microsofts Cortana.

Det er teknologier, der gør dagligdagen lidt lettere for brugerne - og som hele tiden bliver bedre og får flere funktioner. 

Snart vil de digitale assistenter også vinde indpas hos erhvervsbrugerne.

Det fortæller Annette Jump, der er research director i Gartner og arbejder med området personlige teknologier og herunder også virtual personal assistants (VPA), som dækker over løsninger som Siri, Now og Cortana.

"De fleste VPA'er er stadig meget forbrugerorienterede og bliver specifikt udviklet til forbrugerne. Men i de senere år har vi en en signifikant udvikling," siger Annette Jump til Computerworld.

"Stemmegenkendelsen bliver hele tiden forbedret, og antallet af understøttede sprog fortsætter med at stige," forklarer hun blandt andet.

Skal fungere på tværs af platforme

Det er dog ikke der, at den vigtigste udvikling sker, hvis man spøger Gartner.

"I øjeblikket er de fleste VPA'er stadig linket til specifikke platforme, og det skaber begrænsninger for hver enkelt VPA."

"Det er eksempelvis en begrænsning for Microsofts Cortana, hvis brugerne ønsker at benytte den på telefoner, der ikke kører Windows eller eksempelvis på en Android-tablet. Det kan du ikke i dag."

"Microsoft har forstået, at det er en begrænsning og planlægger at ændre det. Google forsøger også at udvide anvendelsen af sin VPA ud over Android."

"Jeg vil tro, at vi i 2017 vil se nogle af VPA'erne fungere på tværs af platfome, og det er vigtigt, når vi taler om, at de skal rykke ind på erhvervsområdet," forklarer Annette Jump.

Læs også: Snart kan dine tommelfingre slappe af: Stemmestyring klar til det store gennembrud

Gartner-analytikeren uddyber, hvorfor det er vigtigt, at de digitale assistenter fungerer på tværs af platforme:

"I virksomhederne har du en række forskellige platforme. Selvom mange virksomheder har iPhones, har de ikke Macs," lyder et eksempel fra Gartner. 

"Så jeg tror, at cross-platform-mulighederne er nøglen fremadrettet."

Ifølge en Gartner-undersøgelse er det Apples Siri og Googles Now, der er det mest populære digitale assistenter hos smartphonebrugerne i USA og Storbritannien i dag, og herefter er der et godt stykke med til Microsofts Cortana.

Disse funktioner hitter

Gartner har også spurgt 935 smartphone-brugere i USA og Storbritannien om, hvad de bruger apps som Siri, Cortana og Google Now til?

Her svarer mange, at det er til at tjekke vejrudsigten (70 procent).

Mange benytter også VPA'erne til at blive mindet om aftaler i kalenderen (46 procent) og til at få info om de steder i nærheden, der er interessante at besøge (43 procent).

Der er også dem, der bruger det til at få breaking news og andre nyheder (39 procent), til at få information om emner, man i gang med at diskutere (38 procent) og til at få informationer om flytider og lignende transportinformationer (24 procent).

Det er interessant, at kun én procent bruger de digitale assistenter til at skrive/sende sms'er og foretage telefonopkald.

Det store spørgsmål er så, hvilke brugsscenarier, der er for VPA'erne i virksomhederne?

"Vi forventer at brugen fra midten af næste år vil få en tættere forbindelse til nogle af applikationerne i virksomhederne. Det er der, fordelene vil komme," siger Annette Jump fra Gartner til Computerworld. 

Hvad kunne det eksempelvis være?

"Det kunne være, at man linker VPA'en til kundedata eller til planlægningen af kundemøder, så det popper op i din kalender."

"Der kan også være muligheder for hjælp med rejser og flyrejser - det tror jeg især kan give fordele her i Europa."

Annette Jump peger på, at understøttelsen af mindre sprog stadig er en udfordring for flere af VPA'erne, men at det ser ud til også at gå den rette vej på den front, selvom vi nok må acceptere, at det er de store verdenssprog, der også fremadrettet vil få mest fokus i udviklingen af VPA'erne.

Gartner-rådgiveren anbefaler, at man som it-chef/it-organisation ser på, hvordan VPA'erne kan passe ind i de eksisterende processer og arbejdsgange i virksomheden.

Lige nu er mulighederne måske nok relativt begrænsede, men Gartner vurderer, at der vil begynde at ske en markant udvikling allerede fra 2017.

Læs også:

Snart kan dine tommelfingre slappe af: Stemmestyring klar til det store gennembrud

Apple slipper Siri løs overalt: Snart kan du tale med din Mac

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S