Mobile løsninger ændrer karakter: Nye teknologier får traditionelle apps til at glide i baggrunden

Vores interaktion med de mobile enheder vil over de kommende år ændre karakter, efterhånden som vi bevæger os ind i post-app-æraen.

Artikel top billede

Kunstig intelligens, bots, stemme-assistenter og allestedsnærværende cloud services.

Disse teknologiske tendenser vil i de kommende år bringe os ind i det, der kan betegnes som post-app-æraen.

Sådan lyder budskabet i en ny udtalelse fra analysefirmaet Gartner, der mener, at CIO'er og it-ledere skal indrette sig efter, at mobility er "business as usual", og at vi nu så småt bevæger os ind i en ny æra med allestedsnærværende services.

"Når brugerne konstant er på udkig efter nye og spændende app-oplevelser, vil vigtigheden af, at apps leverer services, svinde ind, og virtual personal assistants (VPA) og bots vil vinde frem og erstatte nogle af de funktioner, som apps udfører i dag," udtaler Gartner-analytiker David Willis.

"Alternative tilgange til at levere interaktion og services vil vinde frem, og kode vil rykke fra traditionelle mobile enheder til skyen."

Det kan du vente dig

Gartner hæfter sig ved, at de mobile enheder - bærbare computere, tablets, smartphones og wearables - i dag er til stede overalt i virksomhederne, og at det betyder, at man genopfinder måden, mennesker interagerer og arbejder på.

Læs også: Nu kommer stemme-assistenterne buldrende: Apples Siri, Googles Now og Microsofts Cortana rykker ind i virksomhederne

I øjeblikket sker det i høj grad via apps på mobile enheder, men Gartner mener, at vi nu skal forberede os på post-app-æraen.

Det handler grundlæggende om, at app-interfacet vil glide i baggrunden, når vi får nye måder at interagere med maskiner og mennesker på - eksempelvis via kunstig intelligens, bots, stemme-asistenter og andet, der er integreret i apps og mobile enheder.

Flere spillere i industrien udvikler i dag disse platforme og tilhørende API'er, som andre udviklere kan anvende.

"Apps er ikke på vej væk, og kode forsvinder ikke. Post-app-æraen betyder, at der vil være mere data og kode i skyen og mindre på enheden, takket være den fortsatte forbedring af mobilnetværkenes performance," skriver Gartner.  

"Post-app-æraen vil være en udviklingsproces fra 2020 og frem," forklarer David Willis fra Gartner.

"Den er dog allerede begyndt, og organisationer skal forberede sig på den ved at være agile og taktiske, forberede sig på nye kompetencer, vurdere de nye muligheder, der skabes i post-app-æraen og udvikle en digital forretningsstrategi, der integrerer mange forskellige teknologier."

Læs også:

Nu kommer stemme-assistenterne buldrende: Apples Siri, Googles Now og Microsofts Cortana rykker ind i virksomhederne

Cloud-markedet boomer: Slut med overvejelser for og imod cloud - nu sker det store ryk ud i skyen

Browser-ekspert: Derfor vil apps aldrig kunne erstatte browseren

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest