Ny Microsoft-tjeneste skal hjælpe teams med at arbejde bedre sammen

Microsoft lancerer Microsoft Teams, der skal samle al kommunikation internt mellem grupper i virksomheder. Se her, hvordan tjenesten, der er en del af Office 365, fungerer.

Artikel top billede

Microsoft lancerer Microsoft Teams, en kommunikationsplatform på tværs af Office 365 for Business, der er rettet mod grupper eller teams i virksomheder. 

Programmet er cross-platform og fungerer på Windows 10, Mac, iOS, Android og som web-klient. Det tillader ansatte at oprette "teams" med flere gruppesamtaler, såkaldte channels, om specifikke emner eller arbejdsområder.

Alt sammen i en opsætning, der til forveksling minder om den gamle IRC-platform. 

"Vi forsøger at digitalisere den almindelige arbejdsfremgang i de åbne kontormiljøer, hvor vi arbejder langt mere sammen end tidligere. Se det som et digitalt mødelokale, hvor alle samtaler automatisk gemmes, hvor noter, BI, oversigter og dokumenter er let og tilgængelige, og hvor der også er plads til lidt snak hen over kaffeautomaten," siger Niels Kjelstrup produktchef for Office 365 hos Microsoft Danmark. 

Dertil kommer en stærk integration med Microsofts andre tjenester, såsom Office 365 og OneDrive. 

"Ved at samle det bedste fra vores alle tjenester kan vi gøre det langt lettere at samarbejde i teams," siger Aaren Ekelund, divisionschef for Office fra Microsoft. 

Tjenesten starter i beta fra i dag, også på dansk, og er gratis for alle Office 365 for Business-kunder, hvilket indebærer mange danske virksomheder. 

Ikke to teams er ens

Teams er bygget ind i Microsofts andre platforme, og så snart du starter et nyt team, dannes der automatisk en tilknyttet mappe i OneDrive for Business, en OneNote-fil og en Office Group til at samle al data i ét. 

Derefter kan du oprette alle de channels, der er behov for i et givent team. Kanaler kan være låst til specifikke personer eller være åbne for alle i teamet, og du kan ligesom i Skype skrive privat til enkeltpersoner både inde og udenfor Teams-regi.

Under hver channel kan du indlejre forskellige funktioner og apps. Både Microsofts egne, men også tredjepart-tjenester.

Du kan eksempelvis tilføje og redigere Office-filer (Word, Excel og så videre) direkte fra appen uden at skulle åbne Microsofts andre programmer, eller tilknytte et specifikt OneNote-dokument i toppen.

Du kan også foretage video- og almindelige opkald med teamet eller til andre via Skype for Business, igen uden at du behøver at forlade Teams. 

"To grupper arbejder ikke ens eller har det samme mål, så der skal være mulighed for at opbygge enhver gruppe, så det passer til gruppens behov," forklarer Aaren Ekelund. 

"Fordelen ved Teams er, at du samler alt, hvad teamet arbejder med. Hvad end det er Word-dokumenter, regneark eller en overvågning af sociale medier, samles det sammen med al den interne kommunikation, så vi undgår, at der ligger en mail med et dokument og bliver glemt et sted, " tilføjer Aaren Ekelund. 

Hver channel kan du indlejre forskellige funktioner og tilføjelsesapps i. Både Microsofts egne, men også tredjepartstjenester, eller du kan integrere chatbots. 

Twitter-overvågningsprogrammet Hootsuite kan eksempelvis implementeres i en kanal, så al Twitter-omtale af et givent hashtag automatisk nævnes i den fælles chat, eller du kan implementere Microsofts eget - eller andres - BI-produkter, så du hurtigt kan få oversigt over diverse KPI'er.

Og er det selvfølgelig muligt at sende emojis og gifs.

En Slack-klon og konkurrent

Hvis alt ved Microsoft Teams lyder bekendt, er det fordi, du nok kender til tjenesten Slack. 

Slack er et næsten identisk projekt- og gruppehåndteringssoftware, der siden sin lancering i 2013 har taget markedet med storm og er særligt stort blandt virksomheder med unge ansatte. 

Slack har kørt en ofte guerilla-taktik ved at give programmet gratis væk til små teams, der bruger det i virksomheder uden tilladelse fra it-afdelingen, hvorefter det spredes og i høj grad overtager virksomheders brug af Skype som intern kommunikationsplatform. 

Læs også: Her er succesformularen bag øjeblikkets hotteste stykke forretningssoftware

Det har virket, og Slack hævder i dag at have over fire millioner aktive brugere, hvor 1,25 millioner benytter den betalte version, heriblandt virksomheder som IBM, Autodesk og LinkedIn (der snart er en del af Microsoft). 

Dog mener Microsoft, at Teams bringer mere til virksomhederne end Slack.

"Den største forskel mellem Microsoft Teams og Slack er, at Teams ikke er et enkeltstående program, men en del af en større helhed. Har du allerede Office 365 og Skype for Business i din virksomhed, så vil du klart få mest ud af Microsoft Teams," siger Aaren Ekelund.

Microsoft Teams kan allerede nu testes som en beta, hvis du har Office 365 for Business eller -Enterprise. 

Læs også: Microsoft kobler millioner af indsamlede data fra Office 365 og Windows sammen til ny type sikkerhedsløsning

Annonce

Forsvarets Efterretningstjeneste

Teknisk assistent til dokumentation af kritisk infrastruktur

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

BEC Financial Technologies

Development Manager for Accounting Data & Monitoring

Uspecificeret arbejdssted

Forsvarets Efterretningstjeneste

Critical Operations Technicians (ITI) søges til FE’s nye datacentre

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,