Dansk telebranche advarer efter EU-møde: I fremtiden kan roaming-muligheden blive helt fjernet fra danske mobilabonnementer

De danske teleselskaber advarer mod, at EU's afskaffelse af roaming-afgifterne kan få negative konsekvenser for forbrugerne. "En katastrofe," siger branchen. Læs her, hvad det kan risikere at betyde for dig.

Artikel top billede

(Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

Dit teleabonnement kan blive dyrere, og mange telekunder kan helt miste muligheden for at roame i udlandet.

Sådan lyder advarslen fra den danske telebranche, efter EU's ministerråd i sidste uge vedtog, at teleselskaberne skal betale 10 euro eller knap 75 kroner for hver gigabyte, som deres kunder roamer for hos udenlandske selskaber.

Efter planen vil priserne gradvist falde til 5 euro eller knap 37 kroner pr gigabyte i 2021.

Det sker som led i EU's beslutning om at forbyde teleselskaberne i EU at opkræve roaming-afgifter hos forbrugerne.

Teledirektør håber på kompromis

Jakob Willer, der er direktør for brancheorganisationen Teleindustrien, kalder det slet og ret for "en katastrofe", hvis ministersrådets pris-anbefaling bliver gennemført.

Han håber dog, at det ender med et kompromis, når EU's ministerråd, EU-Parlamentet og EU-Kommisionen i den nærmeste fremtid skal forhandle en endelig beslutning på plads.

"Det er nok realistisk, at vi ender med et kompromis, hvor det kommer til at koste i omegnen af 50 kroner per gigabyte. Men selv det vil være en katastrofe, " siger han til Computerworld. 

Jakob Willer forklarer, at et typisk dansk mobilabonnement koster 120 kroner om måneden og inkluderer omkring 20 gigabyte data.

"Det er ikke urealistisk, at du kan nå at bruge alle 20 gigabyte i løbet af en ferie, hvis børnene sidder og streamer Netflix på bagsædet, mens turen går ned gennem Europa. Med en pris på 50 kroner per gigabyte ender det med at blive en udgift på 1.000 kroner for et abonnement, der blver solgt for 120 kroner om måneden," siger han.

Kan betyde abonnementer uden roaming

Teleindustrien advarer mod, at regningen risikerer at blive sendt videre hos kunderne.

En helt konkret konsekvenser kan blive, at mange teleabonnementer i fremtiden kun kan bruges i Danmark, og dermed mister mange telekunder hele muligheden for at kunne roame i udlandet.

"Det betyder, at det kun bliver nogle ganske få abonnementer med en højere abonnementspriser, der tillader roaming. Jeg kan godt forestille mig en situation, hvor en del danskere til næste år tager på ferie i Europa og forventer at kunne bruge deres mobil og iPad, men opdager at deres abonnement slet ikke understøtter roaming," siger Jakob Willer.

Kunder hos teleselskabet 3 har siden 2014 kunnet benytte deres abonnementer i en række lande uden at skulle betale ekstra for at roame.

Hver gang selskabet har åbnet for fri roaming i et nyt land, er dataforbruget steget dramatisk hos 3-kunderne i det pågældende land, oplyser Rikke Juul Hansen, der er kommunikationschef hos 3.

Eksempelvis steg 3-kundernes dataforbrug i Grækenland med 126 procent i løbet af det første år, efter at Grækenland kom med i 3LikeHome-ordningen.

Samtidig oplever 3, at kunderne i dag har næsten samme dataforbrug som derhjemme, når de befinder sig i lande med fri roaming.

Læs også: EU: Danske teleselskaber skal ikke rammes af million-regninger når roaming-afgift fjernes til sommer  

Kan blive dyrere 

Men selskabet frygter nu, at udsigten til de EU-regulerede maksimumspriser vil gøre det dyrere for teleselskabet at tilbyde tjenesten til kunderne, fordi selskabet ifølge Rikke Juul Hansen har et dårligere udgangspunkt for forhandlingerne.

"Tidligere kunne vi gå til de udenlandske teleselskaber og sige til dem; 'lige nu bruger vores kunder næsten ingen data hos jer, fordi det er dyrt. Men hvis I laver en god aftale med os, så kommer vores kunder til at bruge en del mere data på jeres net'." 

"I fremtiden har vi sandsynligvis ikke samme udgangspunkt for forhandlingen, fordi EU nu går ind og regulerer priserne. Dermed får teleselskaberne i syd en lovfæstet ret til at opkræve en unaturlig høj pris," siger Rikke Juul Hansen til Computerworld.

Ligesom Jakob Willer forudser hun, at teleselskaberne i fremtiden vil begynde at dele abonnementerne op i billige abonnementer, der kun virker i Danmark og dyrere abonnementer inklusiv roaming.

3 ønsker ikke at oplyse, hvor meget virksomheden i dag betaler per gigabyte i de roamingaftaler, som selskaber har indgået med udenlandske teleselskaber, men ifølge Rikke Juul Hansen er prisen væsentligt lavere end de priser, som EU's ministerråd har lagt op til.

Håber på databegrænsning

Når 3 i dag tilbyder sin service 3LikeHome, er der indbygget en databegrænsning, der betyder, at kunden højest kan roame for 10 gb om måneden i udlandet uanset hvor mange gigabyte, der er inkluderet i abonnementet.

Det er telebranchens forhåbning, at EU vil tillade teleselskaberne at inkludere en lignende databegrænsning i kundernes abonnementer i fremtiden. Noget der ikke er inkluderet ministerrådets beslutning, men som kan blive en del af det kompromis, der bliver forhandlet på plads mellem rådet, parlamentet og kommisionen.

"Det vil ikke blive roam like at home, men det vil dæmme op for nogle af de negative konsekvenser, og det er vores forhåbning, at den mulighed stadigvæk er på dagsordenen," siger Jakob Willer.

Læs også:
Det koster afskaffelsen af roaming-takster Danmarks største teleselskab 

Sådan holder Telia styr på dit roaming-forbrug i hele verden i noget nær realtid

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Informationssikkerhedsofficer til Akkreditering & Compliance

Nordjylland

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Københavnsområdet

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S