Oversigt: Så slank bliver din næste bærbare Windows-computer med grafikkort (måske)

Her er fem af af de nyeste computere med et dedikeret grafikkort, som samtidig holder en relativ slank profil.

Artikel top billede

Computere med indbygget grafikkort har tidligere ofte været store og tunge maskiner, der ikke var til at bære rundt på. 

De seneste år er der dog kommet en ny kategori af bærbare computere, der stadig har en relativ tynd og mobil profil, men med et dedikeret grafikkort integreret i systemet.

Vi har taget et kig på fem af af de nyeste computere med et dedikeret grafikkort, som samtidig holder en relativ slank profil.

Læs også: Vilde, tynde, fornuftige og direkte tåbelige: Her er de nye computere fra CES-messen 2017

Dell XPS 15 (2017)

Dells XPS-linje er en af de bedste serier af bærbare computere på markedet, hvad angår både udseende, byggekvalitet, materialer og hardware.

Dells nyeste XPS 15 har en 15-tommer skærm, men har en fysisk størrelse som en bærbar, der normalt vil have en skærm på 14 tommer.

Computeren kan leveres med og uden touch-skærm i forskellige opløsninger. 

Inde i computeren finder du en af de nye Kaby Lake-processorer fra Intel samt et Nvidia GeForce GTX 1050-grafikkort med 4GB VRAM, og den nyeste model har også fået et markant større batteri end den forrige model. 

Prisen for en XPS 15-model med Nvidia GTX 1050 koster 11.800 kroner. 

Du kan se vores test af den forrige XPS 15-model her: Test: Dells XPS 15 er lige så lækker, som den er kraftig

Surface Book

Microsoft har allerede lovet, at Surface Book-computeren kommer til Danmark, om end vi stadig ikke har en dansk dato eller dansk pris. Forvent dog en pris i den høje ende. 

Surface Book-computeren er en 2-i-1-computer, hvor skærmen kan adskilles fra tastaturet og bruges som en tablet. Køber du den rigtige model, sidder der ud over et større batteri også et dedikeret grafikkort i tastatur-delen. 

Du får altså både en tynd Windows-tablet og en kraftig computer i et.

Dog har computeren det "problem," at hængslet 'buer', når den er lukket, og derfor fylder meget i lukket tilstand.

Læs også: Microsofts vilde [b]Surface Book kommer til Danmark
[/b]

Razer Blade

Gamer-selskabet Razer annoncerede sig selv om pc-producent i 2013, og lige siden har selskabet kørt en meget skarp stil med sine tynde Blade-computere.

Det er flotte, velproducerede gamercomputere med et lækkert, nærmest Macbook-lignende finish og gode tastaturer, der lyser i alle regnbuens farver.

Inde i den nyeste Razer Blade finder du et Nvidia GeForce GTX 1060-grafikkort, og er det ikke kraftigt nok, kan du tilslutte et stærkere grafikkort via Razers Core-boks. Det er et lille kabinet til grafikkort til desktop-computere, som tilsluttes via Thunderbolt 3. 

Ny tynd Razer computer kan blive en vild gamercomputer med et smart trick

Der er endnu ingen officielle udmeldinger fra Razer omkring et direkte salg af Razer Blade i Danmark, men rygter peger på en mulig dansk lancering i løbet af 2017.

Asus Zenbook UX530

Asus har i forbindelse med den seneste CES-messe lanceret en ny model i sin Zenbook-serie. UX530 har et tyndt chassis, men stadig et af sidste års Nvidia GTX 950-grafikkort og en af Intels nye Kaby Lake-processorer.

Computeren er kun 1,7 centimeter tyk, når den er lukket, hvilket må siges at være imponerende, når der sidder et grafikkort inde i computeren.

Det er et grafikkort fra Nvidias foregående artikektur, men derfor er det stadig en imponerende lille maskine.

MSI GP62MVR 7RF (284NR)

MSI burde gå til numerolog med sin MSI GP5MVR-computer, som dog også kaldes Leopard Pro. 

Det er en bærbar computer til eksempelvis gamerne, der ikke ønsker at have en stor og tung gamerbærbar, men som alligevel kan klare de fleste nyere spil på de højere grafikindstillinger. Det kan lade sig gøre ved at computerens skærm kun har en opløsning på 1.920 x 1.080 pixels.

I computeren sidder et Nvidia GTX 1060-grafikkort, Intels nye Kaby Lake-i7 7700HQ-processor samt en FullHD-skærm. Computeren er også udstyret med taster fra SteelSeries.

Ud over de fem ovenstående, er der en lang række andre producenter, der også sælger bærbare computere med integreret grafikkort.

Acers Predator og Nitro-linjer er et par gode eksempler, og Lenovo har også lanceret nye computere med integreret grafikkort. 

Dertil kommer selvfølgelig Apples Macbook Pro 15, der også har et grafikkort integreret i systemet. 

Læs også: Test: Der er altså ikke meget "pro" over Apples nye Macbook Pro 13 med Touch Bar

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse