TDC skiller sig af med TDC Hosting - sælges til kapitalfond

Få dage efter TDC har meddelt, at omsætningen og indtjeningen styrtdykker, sælger TDC sit hosting-selskab, TDC Hosting med 300 ansatte til kapitalfond. "Vi ønsker at fokusere," lyder det fra TDC, der for blot et år siden meddelte, at selskabet ville beholde TDC Hosting.

Artikel top billede

(Foto: Ole Hartmann Schmidt/TDC)

TDC sælger datterselskabet TDC Hosting med 300 medarbejdere til kapitalfonden Maj Invest Equity.

TDC oplyser, at frasalget sker i 'forlængelse af TDC Groups samlede strategi 'Altid enklere og bedre'.'

Denne strategi har blandt andet til formål at strømline erhvervsforretningen, hedder det.

TDC har tidligere forsøgt at sælge TDC Hosting, som i 2015 var til salg i ni måneder.

Efter uden held at have afsøgt markedet, besluttede TDC dengang i stedet at beholde forretningen.

Det skete med den begrundelse, at selskabet ville skabe mest værdi på den lange bane ved at fortsætte ejerskabet af TDC Hosting.

"... bestyrelsen har konkluderet, at den bedste måde, hvorpå den langsigtede værdi for aktionærerne kan maksimeres, er ved fortsat ejerskab af TDC Hosting," hed det for et år siden. 

I dag meddeler selskabet imidlertid, at TDC nu pludselig får størst udbytte ud af at sælge hosting-forretningen.

"Vi ønsker i TDC Erhverv at fokusere på vores kerneforretning, operatør- og integratorløsninger, og derfor har vi valgt at sælge selskabet. Det er vores vurdering, at vi med et salg opnår en højere værdi for TDC Group, end hvis vi fortsatte som ejer af TDC Hosting," lyder det fra koncerndirektør Marina Lønning fra TDC Erhverv i en udsendt pressemeddelelse.

TDC og Maj Invest Equity vil ikke oplyse prisen for TDC Hosting, der indtil videre fortsætter uændret under det neye ejerskab.

TDC oplyser, at TDC Hosting allerede i dag fungerer som et selvstændigt selskabet, som samarbejder med TDC Erhverv.

TDC Erhverv og TDC Hosting fortsætter samarbejdet og indgår et strategisk partnerskab, og derfor er jeg sikker på, at vi sender kunderne i trygge hænder med Maj Invest Equity som ny ejer af TDC Hosting," fortæller Marina Lønning.

I dag er billedet anderledes: TDC er i pengenød og er nødt til at fokusere forretningen ganske markant, hvis selskabet skal klare sig fri af skærene.

Selskabet offentliggjorde i sidste uge årsregnskab for 2016, og det indeholder en række alarmerende signaler, da både omsætning og indtjeningen (EBITDA) er dykket med omkring en milliard kroner, mens cash flow (EFCF) er dykket med hele 34,7 procent i forhold til resultatet for det foregående år.

Du kan læse mere om TDC's resultat her: TDC i krise: Indtjening faldet med en milliard kroner på blot et år.

Salget kommer i en tid, hvor der konsolideres i den danske hostingbranche. I den seneste tid er en hel række af de store hostingselskaber således blevet solgt til enten en kapitalfond eller en udenlandsk hostingvirksomhed.

Således er DanDomain, Jaynet og Solido Hosting fornylig blevet solgt til belgiske Intelligent, mens GlobalConnect fornylig blev solgt til kapitalfonden EQT.

Du kan læse mere om denne konsolideringsbølge her: Opkøbsbølge har ramt Danmark: Hostingselskaber bliver opkøbt af udenlandske spillere.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S