Statens It-projektråd: De statslige it-skandaler vil fortsætte, hvis ikke der bliver ændret på basale forhold

Annonceindlæg fra Computerworld

AI’s produktivitetsparadoks: Hvor bliver gevinsterne af?

Undersøgelser i Danmark og udlandet tyder på, at AI endnu ikke for alvor kan aflæses i produktivitet og bundlinje.

Der findes en række underliggende årsager til de mange offentlige it-skandaler, der har plaget Danmark med jævne mellemrum gennem mange år.

Sådan lyder det fra næstformanden i Statens It-projektråd, Birgit Nørgaard, der til Morgenavisen Jyllands-Posten påpeger, at staten slet ikke er gearet til de store it-projekter.

Det skyldes først og fremmest, at staten fungerer i ministerielle siloer, der gør det meget vanskeligt at operere på tværs, mener hun, der i de senere år har været med til at risikovurdere alle statslige it-projekter med budgetter over 10 millioner kroner.

Birgit Nørgaard sammenligner den statens nuværende opbygning med den utænkelige situation i en privat virksomhed, hvor hver afdeling - salg, finans, indkøb og lignende - ville have hver deres it-afdeling med egne systemer og strategi, men samtidig skulle henvende sig til de samme kunder.

Sådan er det i dag i staten, mener hun.

"Man kan ikke være sikker på, at de forskellige afdelinger koordinerer af sig selv så derfor er der brug for et hovedkontor, som sikrer, at det hænger sammen, Man spilder for meget uden den koordinering. Men sådan et er der ikke i staten," siger hun til avisen.

Cheferne er et problem

Et andet problem er ifølge hende, at ikke mange offentlige ledere er rustet til opgaven.

Det skyldes, at moderne it-projekter ofte indebærer store organisatoriske forandringer og altså dermed bliver forandringsprojekter.

Det er noget, som embedsmændene ikke er gearet til, mener hun, da karrieremulighederne i embedsværket mest bygger på de enkeltes evner til at forvalte love og betjene ministre.

"Der er klart behov for at man revurderer karrierekriterierne og uddannelsen af de offentlige ledere. Verden har ændret sig, og det er ikke kun forvaltningsloven, der er vigtig i dag," siger hun til avisen.

Tør ikke tage chancer
Helt tilbage i sommeren 2015 nåede Rambøll frem til samme konklusion efter en stor undersøgelse af it-temperaturen i den offentlige sektor.

Ifølge Rambøll-undersøgelsen ‘It i praksis' er de offentlige ledere meget lidt risikovillige, når det gælder it-projekter.

Ganske vist forstår og anerkender de offentlige ledere den strategiske vigtighed af it-projekterne.

Men de offentlige myndigheder er præget af en nulfejls-kultur, hvor chefer og andre belønnes for det sikre, og hvor det gælder om hverken at under- eller overperforme, konkluderede Rambøll dengang.

"De arbejder jo i et politisk system og er både underlagt en offentlighedslov, som gør, at alle kan kigge dem over skulderen, samt en bestyrelse, der er sammensat ud fra politisk uenighed. Det er jo helt anderledes rammebetingelser end i det private erhvervsliv," lød det dengang fra Rambøll.

Birgit Nørgaard peger desuden overfor avisen på, at det er vigtigt, at processerne skal være strømlinede og effektive allerede når den digitaliserings-processen indledes. Her dur det ikke med komplekse processer, som vi ofte ser i det offentlige, da love jo udvikles via knopskydning, ændringer og tillæg.

Mange it-skandaler