Distributør har vokseværk for fjerde år i træk

Actebis Computer har for fjerde år i træk øget sin danske omsætning med 50 procent. Resultatet er øget fra minus to millioner kroner i 2002 til syv millioner sidste år. Hemmeligheden er at holde sig til sin strategi og ikke gabe over for meget.

Det kostede it-distributøren Actebis dyrt, at Websales gik ned sidste år.

Virksomheden var en af distributørens største kunder, og Actebis skriver i regnskabsberetningen, at "resultatet er påvirket af tab på debitorer i forbindelse med, at selskabet har afskrevet et større beløb i forbindelse med en mislykket redningsaktion, som blev påbegyndt i 2002 for en af selskabets største kunder."

- Kunden var Websales, og vi har måttet afskrive et pænt encifret millionbeløb på den konto, konstaterer Torben Qvist, administrerende direktør i Actebis.

Trebenet strategi

For fire år siden omsatte Actebis for 279 millioner kroner. Det var på dette tidspunkt, at ledelsen satte sig for at opdatere strategien.

- Vi valgte et tæt samarbejde med HP, og så valgte vi at fokusere på og styrke vores forretning inden for component storage, som især pc-samlere er kunder til. Dernæst konkluderede vi, at både kunderne til HP's hardware og pc-samlerne også måtte have brug for software og periferiudstyr. Altså blev vores tredje ben periferiudstyr, og de tre ben har vi holdt fast i lige siden, fortæller Torben Qvist.

Strategien viste sig at være god al den stund, at omsætningen er vokset med 50 procent om året fra 279 millioner i 1999 til 1,3 millarder kroner sidste år.

I regnskabet er omsætningen angivet til 1,6 milliarder kroner, men det er inklusiv den norske omsætning.

Actebis Computer A/S Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning1,61,0
Resultat af primær drift (EBIT)14,10,4
Resultat før skat 10(3,0)
Resultat6,9(2,3)
Egenkapital20,213,3
Antal ansatte8665

- Omsætningen er konsolideret i regnskabet, mens overskud og de resterende nøgletal er rent danske, forklarer Actebis-direktøren.

Styre og kontrollere

Actebis har i Danmark og Norge valgt at holde sig til et forholdsvist beskedent antal leverandører og at fokusere på den valgte strategi.

- Dertil har vi været relativt strikse med at styre og kontrollere forretningen løbende, hvilket er nødvendigt, fordi overskudsgraden er så lille inden for distribution, siger Torben Qvist.

Det er ledelsens forventning, at den positive vækst fortsætter i 2004, og resultatet ventes i år at lande i intervallet 10 til 15 millioner kroner.

- De første fem måneder har været forrygende, og vi får ingen problemer med at leve op til det forventede resultat på mellem 10 og 15 millioner, slår Torben Qvist fast.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job