Ny Surface Laptop og Windows 10 S: Her er nyhederne fra Microsofts store event

Microsoft har lanceret en ny version af Windows 10 kaldet Windows 10 S samt en ny bærbar computer til at tage kampen op mod chromebooks

Artikel top billede

Microsoft har introduceret en ny version af Windows 10 kaldet Windows 10 S.

Det er i bund og grund et modsvar mod Googles succesfulde letvægtersystem Chrome OS, der benyttes på billige, men samtidig strømbesparende computere, som særligt er populære på uddannelsesinstitutioner.

Den nye version af Windows 10 ligner fuldstændig den almindelige Windows 10 Home eller Pro, men kan kun afvikle programmer hentet fra Microsofts egen Windows Store.

Det betyder, at almindelige win32-programmer såsom Chrome-browseren ikke fungerer i Windows 10 S, og du må derfor leve med Microsofts Edge-browser, med mindre Google udsender en Windows Store-version af Chrome.

Forsøger du at installere et almindeligt program, vil en advarsel poppe op og fortælle, at programmet ikke kan installeres og i stedet foreslå en app fra Windows Store.

Det er dog muligt at omdanne Windows 10 S til en mere almindelig Windows 10 Pro-version som et tilkøb, hvilket vil koste det samme som en Windows 10 Pro-licens.

Rettet mod skoler

Formålet med den nye version af Windows 10 S er kunne få computere med relativ svag hardware til at fungere optimalt selv efter længere tids brug.  

Ved et lanceringsevent fremviste Microsoft en Windows 10 S-computer blive klar til en elev med alle baggrunds-apps åbne på 15 sekunder. En tilsvarende Windows 10 Pro-computer tog 40 sekunder for at åbne tilsvarende .net/Win32-programmer.

Begrænset til kun Windows Store-apps burde Windows 10 S-computere også haveen bedre batterilevetid end en Windows 10-computer.

Den nye version er rettet specifikt mod skoler og uddannelsesinstitutioner. Særligt i USA er Google Chromebook populær på grund af den lave pris og det enkle styresystem. 

Microsoft har også lanceret nye funktioner til at implementere og håndtere en skoles maskinpark af Windows 10 S-computere.

Blandt andet har Microsoft optimeret måden at klargøre nye computere, hvor skolen administrator ikke skal andet end at klargøre et USB-stik og isætte det i en nyformateret Windows 10 S-computer, der herefter automatisk klargører maskinen med de udvalgte apps og indstillinger.

Desudenintegrerer Windows 10 S alle applikationer fra Microsoft Teams for at forbedre samarbejdet i undervisningen, og med OneNote Class Notebooks kan læreren nemt distribuere indhold, tilpasse undervisningen og kommunikere med de studerende, forældre og kollegaer og spare værdifuld tid. Derudover vil Microsoft med Paint 3D og Windows Mixed Reality bringe kreative, digitale værktøjer ind i klasselokalet.

Office 365 til Windows Store

I løbet af sommeren vil flere pc-producenter være på vej med nye Windows 10 S-computere, heriblandt Acer, Asus, Dell og HP, og priserne for de nye Windows 10 S-computere vil starte helt nede på 189 dollars - omkring 1.500 kroner.

Microsoft annoncerede også, at alle de nye Windows 10 S-computere vil komme med et års gratis MineCraft Education samt gratis Office 365 for Education.

I forbindelse med eventet annoncerede Microsoft også, at Office 365 vil kunne købes via Windows Store.

En stor del af Windows 10 S's succes afhænger af, hvorvidt udviklere begynder at sende flere apps og programmer til Windows Store. Ellers er der en reel chance for, at Windows 10 S ender i samme glemmebog som Windows RT, som langt hen ad vejen tilbød præcis de samme fordele og ulemper som Windows 10 S.

Microsoft fortalte, at Spotify-programmet er på vej til Windows Store-butikken, hvilket er et godt tegn. Spotify har tidligere afvist at udsende en desktop-klient via Microsofts butik.

Ny Surface-computer

Lanceringen tirsdag eftermiddag handlede ikke kun om software og styresystemer.

Microsoft Surface-team lancerede også en ny computer kaldet Surface Laptop, som vil være udstyret med Windows 10 S.

Computeren følger samme designstil som Microsofts andre Surface-produkter med med et chassis af metal og enkle linjer, men overfladen ved tastaturet er dækket af samme alcantara-stof som Microsofts Surface Pro 4-type-covers.

Computeren har en 13,5 tommer stor touch-skærm (3:2 format) og som understøtter Microsofts Pen fra Surface Pro 4 og Surface Book.

Ligesom andre Surface 10 S-enheder vil den kun kunne afvikle Windows 10-apps fra Windows Store, med mindre du tilkøber en Windows 10 Pro-licens.  

Computeren kommer med en core i5 eller i7-processor (7. gen) og en PCIe SSD bygget ind i computerens motherboard, og da du ikke kan afvikle klassiske programmer, vil computeren holde til 14,5 timers brug, før den skal oplades igen.

Ifølge Microsoft er den lille computer 50 procent hurtigere end Apples nye Macbook Pro (uden grafikkort) på grund af de nyere Intel-processorer. 

Surface Laptop kommer til salg fra den 15. juni med en pris på på 8.799 kroner for modellen med en i5-processor, 128 GB SSD og 4GB RAM.

Læs også: Prøvekørt: Computerworld blæst bagover af Microsoft Mixed Reality-platform - men hvad skal vi bruge det til?

Annonce

Annonceindlæg fra HP

Når angrebet slipper igennem, afgør robustheden, om driften fortsætter

AI gør cyberangreb hurtigere og billigere. HP's sikkerhedsekspert forklarer, hvorfor fokus skal flyttes fra detektion til forebyggelse og robusthed.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks