Her er specifikationer og pris på den nye Surface Laptop - og de bedste alternativer

Ny bærbar computer fra Microsoft ser både spændende, lækker og ikke mindst dyr ud, og der findes andre tilsvarende bærbare, som tilbyder det samme.

Artikel top billede

Microsoft lancerede tirsdag eftermiddag dansk tid en ny Surface-computer. 

Denne gang er det en bærbar computer uden aftagelige skærme eller andre smarte fiduser: Surface Laptop er, som navnet indikerer, en bærbar computer og intet andet. 

Alligevel er den nye Surface Laptop en interessant maskine. Den er ment som den nye frontfigur i udbredelsen af Windows 10 S, en særlig, mere sikker version af Windows 10, der kun kan afvikle Windows 10-apps fra Microsofts app-butik. Du kan dog opgradere gratis til Windows 10 Pro inden for et år. 

Det kan du læse mere om her: Ny Surface Laptop og Windows 10 S: Her er nyhederne fra Microsofts store event

Computeren byder på en skærm i det atypiske 3:2 format ligesom både Surface Pro 4 og Surface Book i en høj opløsning, selve computeren køles ned af kølerør langs hele bunden af computeren, og overfladen ved tastaturet er dækket af den samme alcantara-stof, som du finder på Type-coveret til en Surface Pro 4.

Resten af computeren er udformet i samme designsprog som de andre Surface-produkter, og du kan sammeligne den nye Surface Laptop med Apples Macbook Air, selvom Surface-computeren ifølge Microsoft selv er 50 procent mere kraftfuld end Apples spritnye Macbook Pro 13. 

Den koster dog også det samme som en ny Macbook Pro. 

Herunder har vi samlet en oversigt over både specifikationer og priser.

Oversigt over Surface Laptop

Underligt fravalg

Prisen er høj i begge ender af skalaen. 8.799 kroner er en høj pris for en computer med kun 4 GB RAM, ligesom 19.299 kroner er en høj pris for en computer uden eksempelvis dedikeret grafikkort. 

En tilsvarende Dell XPS 13 med en lidt svagere i7-processor, samme mængde RAM og lagerplads koster kun 12.290 kroner. Dog med en knap så hurtig hukommelse. 

Den nye Microsoft Surface Laptop halter ligeledes på portudvalget. Den har kun en enkelt USB A-port, en MiniDisplay-port, Surface-opladerstik og audioport. Her mangler vi de mere universielle og fremtidssikre USB C- og Thunderbolt 3.0-porte, hvilket virker som et underligt fravalg fra Microsofts side.

Herunder har vi samlet en lille liste af computere i samme high-end kategori som Microsofts nye Surface Laptop. Vi har valgt kun at tage modeller med med 8 GB RAM og 256 GB lagerplads. Derfor er prisen højere end Microsofts Surface Laptops startpris. 

Surface Laptop kan forudbestilles i dag og kommer i handlen fra d. 15 juni. 

Den kommer kun i farven "platinum". Ingen rødvinsplet-rød computer til Danmark endnu.

Læs også: Microsofts vilde Surface Book kommer endelig til Danmark: Det kommer den til at koste

Oversigt over konkurrenterne

HP Spectre x360 13 (2017)

En af HP's mest anmelderroste computere er HP Spectre x360 13, som er udkommet i en opdateret 2017-version. Den findes i en række forskellige prisklasser og med forskellige specifikationer, og byder blandt andet på en touch-skærm i FHD-opløsning, der går næsten helt ud til kanterne. 

Den har også muligheden for at rotere 360 grader rundt og blive omdannet til en lidt tung Windows 10-tablet på samme måde som Lenovos computere. 

Inde i computeren (fra skemaet) finder du en af Intels nyeste processorer samt 8 GB RAM og 256 GB lagerplads. 

Computeren er bygget i solidt metal, der ikke giver sig en tomme, hvis du vrider i den, og computeren byder på både USB 3.1, 3.0 og Thunderbolt 3-porte samt en almindelig USB A-port. Det er ren port-porno.

Lenovo Carbon 2017

Lenovo Carbon er Lenovos topmodel for erhvervslivet. Det er en sejlivet Thinkpad-inspireret ultrabook med et tyndt design og en flot skærm.

Computeren har ligeledes det velkendte Lenovo-tastatur, ligesom den er udstyret med Intels seneste processor. 

Den har også den lille røde Lenovo-dut, som kan bruges i stedet for trackpadden. 

Carbon 2017 har desuden to Thunderbolt 3-porte og to USB 3.0-porte.

Dell XPS 13

Dells XPS 13 er en af darlingerne inden for de traditionelle computere, som ikke også fungerer som en tablet. 

Det særlige ved XPS 13 er dens skærm, som går næsten helt ud til kanten. Det ser blændende godt ud og fås i enten FHD- eller QHD-opløsning, og da skærmen går helt ud til kanten, virker computeren langt mindre end andre 13-tommer computere. 

Vi vil klart anbefale modellen med touchskærm og QHD-opløsning.

Apple Macbook Pro 13

Hvis du hellere vil væk fra Windows-land, skal du se dig om efter en Macbook Pro 13. Den findes også i en dyrere model med den omdiskuterede touchbar (og en hurtigere processor), men prisen stiger også markant.

Den nye Macbook Pro 13 benytter sig af sidste års processorfamilie fra Intel kaldet Sky Lake, og er derfor på papiret langsommere end sine Windows-fætre. Omvendt har de nye Macbooks en ny type lynhurtig SSD som i visse applikationer gør op for den langsommere processor. 

Desuden har Macbook Pro 13 hele to USB C Thunderbolt 3)-porte, hvilket er mere end Surface Laptop. 

Vi kan ikke have alle computere med i en liste som denne. Hvilken PC vil du foreslå dem, som vil have sig en stærk computer i et let og flot design? 

Læs også: Fire dage med Surface Book: Det er en vild computer - men på flere områder fejler den alligevel

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra identity-angreb til sikker genopretning

    Identity-angreb rammer virksomhedens kontrolplan først. Få konkrete råd til at beskytte og gendanne AD og Entra ID, validere recovery og styrke cyberresiliensen. Deltag og lær hvordan du kan sikre hurtigere vej tilbage efter et angreb.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos