Columbus slugte Hands på blot to uger

Bare 14 dage efter at Columbus IT Partner sidste efterår overtog software- og konsulenthuset Hands var alle rutiner integreret, og de to virksomheder fungerede som én organisation. Siden da er der blevet konsolideret massivt. Columbus forventer overskud i år.

Hands Danmark har afleveret sit sidste regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Virksomheden blev købt sidste efterår af Columbus IT Partner for 17 millioner kroner, og i dag siger telefondamen, at "der er ikke noget, der hedder Hands længere".

Alle nøgletal i Hands-regnskabet fra resultat af primær drift til egenkapital og overskud er deprimerende røde, men da Hands ikke længere eksisterer, har tallene ikke mere den store relevans.

? Bare to uger efter, at vi overtog Hands sidste efterår var Hands fuldt integreret i Columbus og vi fungerede reelt som én enhed, siger Carsten Dilling, koncernchef i Columbus IT Partner.

Officielt har de to virksomheder kørt organisatorisk som en enhed siden 1. januar i år. Juridisk er der stadig to enheder, men det er planen at ændre til en juridisk enhed med virkning også fra den første januar i år.

Fyrede halvdelen af cheferne

Columbus gav 17 millioner kroner for Hands og solgte efter købet fra for otte millioner, hvilket ifølge Carsten Dilling betyder, at Columbus fik Hands til "en god pris".

Siden overtagelsen den første oktober sidste år har rationaliseringsbestræbelserne kørt i højeste gear.

Antallet af adresser er reduceret markant, ligesom antallet af ledere fra direktører til afdelingschefer er mere end halveret fra 32 til 15 i dag.

? Vi har flyttet såvel det danske som det internationale Columbus-hovedkvarter fra Holmen i København til Brøndby, hvor Hands havde sin adresse. Vi har lukket Columbus-kontorer i Herning og Odense. I alt har vi reduceret antallet af firmaadresser fra ni til tre, siger Carsten Dilling.

Den øvelse er der ifølge Dilling flere fordele i.

Arbejdsklimaet bliver bedre, fordi struktur og organisation optimeres i forbindelse med flytteriet, kapaciteten udnyttes bedre, og så er der naturligvis en substantiel besparelse på huslejesiden.

Forventer sorte tal i år

? Det er ingen hemmelighed, at begge selskaber har brug for de kostmæssige og salgsmæssige fordele, der er forbundet med sammenlægningen, slår Carsten Dilling fast.

Ifølge ham begynder effekten af fusionen nu at vise sig. Produktkompetencer udnyttes på tværs af selskaberne og mange administrative dobbeltfunktioner er elimineret.

? I første kvartal 2003 nåede vi en EBITDA-margen på 2,4 millioner kroner (resultat før renter, skat, af- og nedskrivninger, red.). I første kvartal i år nåede vi 5,3 millioner kroner, hvilket svarer til mere end en fordobling, siger Carsten Dilling, der gerne erkender, at der står Hands på en meget stor del af det resultat.

Forventningerne til 2004 er, at Columbus IT Partner skal nå en EBITDA-margen på 30 millioner kroner, og at tallene på bundlinien skal være sorte.

Columbus fik sidste år et underskud på 40 millioner kroner. Målet for i år er et samlet salg godt 620 millioner kroner.

De to største aktionærer er fortsat storbanken Nordea og stifter Michael Gaardboe.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job