Rygtet om it-chefens skrumpende budget er stærkt overdrevet: Har stadig langt det største it-budget

It-chefen er ikke længere ene om at have budget til at investere i it-løsninger, men myten om, at magten (og pengene) i dag ligger et andet sted, holder slet ikke.

Artikel top billede

Flere afdelinger og chefer i virksomhederne investerer i it og digitale løsninger - men it-chefen har langt stadig det største it-budget.

Både HR-direktører, salgschefer og finans-topfolk tænker i dag også i it-investeringer, fordi det er de digitale løsninger, der for alvor kan løfte deres afdelinger og forretningsområder.

Det er dog fortsat it-cheferne og it-organisationerne, der dominerer, når det kommer til it-investeringer. Det konkluderer rådgivningsfirmaet Forrester i en ny analyse.

Dermed hamres der også en pæl igennem myten om, at it-cheferne efterhånden er blevet kørt helt ud på et sidespor. 

"Forresters analyse viser, at skiftet fra CIO'en til forretningslederne som it-indkøbere er langt mindre dramatisk, hvor blot fem procent af alle nye tech-indkøb vil styres af forretningen i 2018,", skriver Forrester-analytiker Andrew Bartels i et blogindlæg.

Læs også: It-chefen er under pres - formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Forrester konkluderer også, at der er meget stor forskel på, hvor mange it-kroner, der er i spil hos de forskellige chefer og ledere i virksomhederne.

Marketingchefer og webshop-cheferne har det største digitale budget at gøre godt med, mens eksempelvis finansdirektører, driftschefer, supply chain-chefer og kundeservice-chefer i mindre grad investerer i it.

Forrester konkluderer samtidig i analysen, der er baseret på tal fra USA, at kun 30 procent af investeringerne i it går til nye projekter, mens 70 procent kommer i spil, når løsninger og systemer skal vedligeholdes, i forbindelse med outsourcing og lignende.

Det er dog også tydeligt, at de nye projekter, der sættes i gang, oftest har en meget tæt kobling til forretningen.

"60 procent af de nye projekt-investeringer går til projekter, der direkte understøtter forretningen. Resten er fokuseret på CIO-projekter som sikkerhed, cloud, medarbejdersamarbejde og ny it-infrastruktur," skriver Forrester.

Læs også:

It-chefen er under pres - formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Kun tre ud af Danmarks 10 bedste it-direktører har beholdt deres job

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S