Morgen-briefing: Bortvist for penis-joke på Facebook / Teleselskaber vil stoppe udlevering af kunde-navne / Fagforbund: Afskedigelser årsag til kæmpe it-nedbrud

Bortvist for penis-joke på Facebook. Teleselskaber vil stoppe udlevering af kunde-navne. Fagforbund: Afskedigelser årsag til kæmpe it-nedbrud. Aktionærer godkender gigant-overtagelse af HP's softwareforretning. Sharp har ny plan: Overskud skal 2,5-dobles i de kommende tre år

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her har du det hurtige overblik over it-nyhederne tirsdag morgen.

Bortvist for penis-joke på Facebook

Det var ok, at et dansk rejsebureau bortvist en mellemleder fra arbejdspladsen på grund af en kommentar på Facebook, lyder en afgørelse fra Vestre Landsret, skriver Finans.dk

Lederen havde svaret på et Facebook-opslag skrevet af en tidligere kollega, der linkede til en massage-annonce på eb.dk.

"Jeg har de sidste tre år haft et privat tæskehold til at tage sig af disse modbydelige episoder! Det har virket. Så rejs med [rejsebureauet] til Tyrkiet og ingen tør lave dette nummer med vores gæster!!!," svarede den nu bortviste leder.

Det faldt rejsebureauet for brystet, at den pågældende leder fik det til at fremstå som om, at bureauet samarbejdede med tæskehold.

Teleselskaber vil stoppe udlevering af kunde-navne

Teleselskaberne siger nej til flere udleveringer af danskernes navne og adresser til advokatfirmaer, der er på jagt efter erstatninger for piratkopieringer, skriver Berlingske Business.

Ifølge Business er antallet af krav om denne type udleveringer steget med 250 procent i det seneste år. Telenor har to gange uden held forsøgt at gøre indsigelse ved byretten mod udlevering af kundeoplysninger. Nu venter en ny sag.

"Vi synes, at der er et principielt retssikkerhedsmæssigt problem i, at domstolene reelt ikke tager stilling til, hvad der er vigtigst: Borgernes retssikkerhed eller advokatfirmaernes kommercielle interesser," siger juridisk direktør i Teleonor, Mette Eistrøm Krüger, til Business.

Fagforbund: Afskedigelser årsag til kæmpe it-nedbrud

Årsagen til et stort it-nedbrud i weekenden hos British Airways skal findes i outsourcingen af selskabets it-systemer i 2016 til Indien, mener det britiske fagforbund GMB.

Outsourcingen førte til afskedigelsen af 800 it-medarbejdere i British Airways. Allerede dengang advarede GMB mod outsourcingen.

It-nedbruddet ramte en stor del af British Airways' funktioner, herunder bookingsystemer, bagagesystemer, apps, skranker og lignende og påvirkede mere end 1.000 afgange, der enten blev aflyst eller forsinket.

Aktionærer godkender gigant-overtagelse af HP's softwareforretning

Britiske Micro Focus har på et investormøde godkendt selskabets gigant-overtagelse af Hewlett-Packard Enterprises softwareforretning, som Micro Focus står til at købe for 58 milliarder kroner.

Ifølge Financial Times deltog der faktisk kun en enkelt aktionær på mødet, der godkendte overtagelsen på under 10 minutter.

Micro Focus står i forvejen bag Linux-selskabet SUSE, og med opkøbet står det britiske selskab til at blive en af de største såkaldte pure play-softwareselskaber i markedet.

HPE's softwaredivison omsatte i fjor for 24 milliarder kroner, men omsætningen har været faldende i et stykke tid, og HPE har længe gerne ville af med divisionen, der ikke er kerneområde for selskabet.

Det kan du læse mere om her: HPE sælger sin mægtige software-division for 58 milliarder kroner.

Sharp har ny plan: Overskud skal 2,5-dobles i de kommende tre år

Japanske Sharp er klar med en aggressiv plan, der skal øge selskabets bundlinie med 250 procent over de kommende tre år.

Kernen i planen er stærkt øget satsning på nye områder som biler, Internet of Things og teknologi til hjemmet - altså produktområder, der skal fjerne Sharp fra selskabets hidtidige fokus på fjernsyn, smartphones og lignende.

Sharp har haft meget store underskud i de senere år.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S