Dansk it-startup solgt for ‘markant millionbeløb'

Den lille danske it-startup Opbeat med 11 ansatte er blevet solgt til et amerikansk selskab for et ‘markant millionbeløb.'

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Det danske it-selskab Opbeat med 11 medarbejder er blevet solgt til det amerikanske selskab Elastic.

Prisen holder parterne hemmelig, men ifølge Børsen er der tale om et ‘markant millionbeløb.'

Med salget scorer stifterne af selskabet, Rasmus Makwarth og Ron Cohen, en pæn sum penge.

"Det drypper ned på os, men også på vores ansatte, der har været en del af aktieoptionsprogrammet, hvilket også er fantastisk. Men det er klart, at Ron og jeg vil være i en dejlig position fremadrettet," siger Rasmus Makwarth til Børsen.

Computerworld besøgte Opbeat et par år efter grundlæggelsen, nemlig i 2013.

Det lille selskab står bag en løsning, som programmører kan anvende til at identificere bugs og fejl i koden, så de kan bruge ‘tid på at udvikle - og ikke vedligeholde,' som visionen lød.

I alt er der over årene blevet investeret mere end 30 millioner kroner i selskabet fra forskellige venturefonde og investorer.

Allerede kort tid efter grundlæggelsen havde selskabet landet de første 15 millioner kroner fra prominente investorer som Andrew McCollum, medstifter af Facebook, og Mike Krieger, medstifter af Instagram.

Det kan du læse mere om her: Dansk opstartsvirksomhed med kurs mod himmelen.

Første investor var danskeren Thomas Madsen-Mygdal.

"Han er måske den dygtigste investor, som man kan få sig i Danmark, så det var noget vi gik meget målrettet efter. Han har prøvet det før, og er super god til at hjælpe entreprenører med at fokusere på de rigtige ting på de rigtige tidspunkter," sagde Rasmus Makwarth dengang til Computerworld.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,