Når kommuner kigger over kommunegrænsen og hiver fat i nabokommunen for at danne it-mæssigt parløb, kalder man det fra kommunal side ”kommunernes andelsbevægelse i den digitale tidsalder.”
Det er dog langt fra den opfattelse, der hesker under børsbygningens dragespir i København. Her er man hos Dansk Erhverv bekymret over de såkaldte brugerklubber.
"Vi mener, at man skal passe på, at det ikke ender som offentligt opgavetyveri, hvor staten eller kommunerne går ind og laver nogle aktiviteter hvor der allerede er et velfungerende privat marked,“ siger Mette Feifer, der er markedsdirektør hos Dansk Erhverv.
Kommunale klubber
De såkaldte kommunale brugerklubber, som man hos Dansk Erhverv er så bange for, er et fremadstormende fænomen i Danmark.
Klubberne fungerer som et samarbejde, hvor kommunerne arbejder sammen om for eksempel at udvikle systemer i stedet for at købe dem ude af huset.
De positive erfaringer kan herefter gives videre til de andre kommuner, der for eksempel kan vælge at købe og implentere de kommunalt-udviklede systemer.
Det bekymrer Dansk Erhverv, der mener, at den kommunale prissætning ikke er retfærdig overfor det private marked.
"Det er vigtigt, at kommunerne medregner alle omkostninger i de priser, de sætter, så man får en lige konkurrence på markedet,” siger Mette Feifer.
Hun er ikke bange for at forudsige et privat dommedagsscenarie.
“I sidste ende handler det her om, at der skal blive ved med at være et privat marked, hvor der kan blive udviklet systemer og produkter. Ender man i en situation, hvor en kommunal brugerklub sidder på hele markedet, så ved man, at så er der ingen private leverandører, der kommer ind på det marked, for så er markedet sådan set lukket," siger hun.
Tænker ikke så langt
Mette Feifer mener dog ikke, at de lave priser, hun påstår, at kommunerne opererer med, er udtryk for spekulation eller decideret ond vilje, men mere som en form for mangel på erfaring.
"Når man arbejder i en kommune, så tænker man ikke kommercielt, som man gør i en virksomhed, hvor alt skal finansieres krone til krone. Jeg tror nogle gange, at det handler om, at kommunerne ikke tænker helt så langt og ikke har den gennemskuelighed i deres egne priser, som de skulle have, hvis de var en privat virksomhed,“ lyder kritikken fra Feifer.
Selv om der i følge Dansk Erhverv er tale om en form for kulturel skævvridning med hensyn til prisfastsættelse, så understrejer markedsdirektøren, at man betragter udviklingen som potentiel farlig.
“Konsekvensen er, at man kommer til at gå ud med for lave priser, og så er man med til at udkonkurrere de private leverandører, som af gode grunde skal medregne alle deres omkostninger i deres priser, for når man driver en virksomhed privat, så er der kun virksomheden selv til at afholde udgifterne,“ siger Mette Feifer.
Mere rimelighed
Hos Dansk Erhverv ønsker man sig brændende, at brugerklubberne bliver mere "fair" i deres prissætning. Det vil ifølge erhvervsorganisationen skabe mere rimelige konkurrencevilkår.
"Man vil få en mere jævn spillebane. Hvis man forestiller sig, at der er et it-udbud, hvor både kommunale brugerklubber og private virksomheder byder på opgaven, så konkurrerer man mere lige på produktet, fordi man opgiver priser på samme måde. Det kan stimulere, at man får valgt de bedste systemer og produkter, og man får konkurrence på kvalitet,“ siger Mette Feifer.
Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar til kritikken fra Anders Bjært Sørensen, der er formand for den kommunale brugerklub SBSYS, men han er ikke vendt tilbage på Computerworlds henvendelse.
