Her er vaccinen (men ikke kuren) til Petya-ransomwaren - sådan gør du skridt for skridt

Der er ingen kur mod Petya-ransomwaren. Men en sikkerhedsekspert har muligvis fundet en vaccine mod krypteringssygen.

Artikel top billede

Petya/nonPetya-ransomwaren har spredt skræk og rædsel hos store internationale virksomheder verden over.

Ransomwaren udnytter den samme Windows-sårbarhed som WannaCry, en sårbarhed kaldet EternalBlue, og spredes derefter på det lokale netværk, hvor den krypterer alt på sin vej.

Men der er en vaccine, om end kun mod krypteringsdelen og ikke smittespredningen.

Det har sikkerhedsekspert Amit Serper fra Cybereason fundet ud af, skriver BleepingComputer.

Amit Serper opdagede, at ransomwaren søger efter en bestemt lokal fil, og findes den på drevet, stopper Petya/notPetya med at kryptere computeren. Filen indikerer nemlig, at computeren allerede er krypteret.

Andre sikkerhedseksperter har også bekræftet fundet.

Det betyder groft sagt, at du med filen kan blokere for Petya/notPetya-ransomwarens kryptering, men ransomwaren er stadig aktiv på din computer.

Din computer er således stadig smittebærer. 

Læs også: Kæmpe ransomware-angreb spreder sig over hele verden: Ransomwaren Petya udnytter Windows-hul

Sådan gør du

For at “vaccinere” din computer, skal du oprette en skrivebeskyttet fil med navnet perfc i c:\Windows.

Det skal siges, at du som privatperson formodentligt ikke behøver frygte Petya. I hvert fald er der intet, der tyder på, at ransomwaren har ramt privatpersoner.

For nemhedens skyld kan du bruge denne batch-fil fra BleepingComputer, der ordner det for dig.

Ellers kan du selv oprette filen.

Først skal du kunne se hele filnavnet på en fil inklusiv .exe. Find Notepad i din c:\Windows-mappe, marker Notepad.exe, og lav en kopi af filen. Det kræver administratorrettigheder.

Marker den nye kopi af Notepad ("Notepad - kopi")og omdøb filen til Perfc.

Du bliver derefter spurgt, om du er sikker på, at du vil skifte navn, og efter det bliver du igen spurgt, om du er sikker. Ja til begge dele.

Nu er filen oprettet, men højreklik på filen og tryk på indstillinger og sæt filen som “read only”/ “Skrivebeskyttet.”

Nu burde din computer være beskyttet mod krypteringsdelen af Petya.

Det bedste forsvar er dog stadig at opdatere alle Windows-enheder på netværket til den nyeste version, hvor EternalBlue-sårbarheden er blevet lukket. 

Læs også: Hårdt ramt: Mærsk tjekker 80.000 servere for Petya-ransomware

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job