Kæmpe it-nedbrud sendte danske hospitaler i nødprocedure: Her er årsagen til problemerne

Region Hovedstaden har netop udsendt en orientering om det omfattende it-nedbrud, der fredag har skabt store it-problemer og også sendte en stribe hospitaler i nødprocedure.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Da hospitalerne i Region Hovedstaden tidligt fredag morgen blev ramt af et omfattende it-nedbrud, gik hospitalerne med det samme i nødprocedure.

Det oplyser Region Hovedstaden i en orientering om nedbruddet, der skabte store problemer på alle hospitaler i Region Hovedstaden fredag morgen og formiddag.

“Region Hovedstadens hospitaler gik med det samme til nødprocedure, hvor man sikrer sig, at livsvigtige behandlinger gennemføres og akutte patienter får behandling,” lyder det nu fra regionen.

Læs mere: Stort netværksnedbrud sender it-systemerne til tælling på en stribe danske hospitaler

Fejlen opstod klokken 07:20, og selvom det, som Computerworld har beskrevet her, gav store it-mæssige problemer på alle hospitalerne, var fejlen faktisk allerede lokaliseret klokken 08:20.

“Fejlen blev hurtigt lokaliseret og klokken 8.50 var størstedelen af fejlen håndteret, mens f.eks. Labka (røntgensystemet) og login til Sundhedsplatformen fortsat var påvirket.“

“Samtlige systemer, på nær login til Sundhedsplatformen, fungerede igen klokken ca. 9.15. Klokken 10.00 var alle systemer oppe at køre igen,” lyder det i orienteringen fra Region Hovedstaden.

Derfor opstod problemerne

Region Hovedstaden forklarer i den netop offentliggjorte orientering også, hvordan problemerne opstod. Det var en fejl i en central netværkskomponent, der satte gang i det hele.

“Netværksnedbruddet skyldtes en fejl, som opstod i forbindelse med en standardændring af en central netværkskomponent, der skulle foretages i dag af en ekstern leverandør mellem klokken 7.00 og 7.30,” oplyses det.

“Denne type ændring er foretaget adskillige gange tidligere og anses som lavrisikoarbejde. CIMT vil nu gå proceduren igennem for at sikre sig, at fejlen ikke opstår igen.“

“Det er endnu for tidligt at vurdere konsekvenserne af netværksnedbruddet, men alle hospitaler går til nødprocedure, hvor man sikrer sig, at livsvigtige behandlinger og procedurer bliver gennemført. Det kan blandt andet indebære, at man noterer på papir i stedet for digitalt, ligesom offline nødcomputere bliver taget i brug.”

Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling, beklager samtidig fejlen og de problemer, patienter, pårørende og personale har oplevet fredag.

“Vi beklager naturligvis meget, hvis patienter og pårørende har oplevet uro og ekstra ventetid.”

“Fra min side skal der lyde en kæmpe tak til vores dygtige personale, som har løftet opgaven flot og løbet de ekstra meter, der skulle til for at komme igennem en hektisk formiddag,” udtaler koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling.

Læs også:

Stort netværksnedbrud sender it-systemerne til tælling på en stribe danske hospitaler

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

    Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S