Hackere forlanger millioner i løsepenge for ikke at offentliggøre stjålne afsnit af Game of Thrones

Hackere forlanger millioner af kroner af HBO for ikke at offentliggøre samtlige afsnit af Game of Thrones, som de hævder, at de har hugget.

Artikel top billede

(Foto: helen sloan)

Betal inden tre dage eller vi offentliggør 1,5 terabyte film, serier og fortrolige virksomhedsoplysninger.

Sådan lyder budskabet fra hackeren ‘Mr. Smith’ til topchefen for HBO, Richard Plepler, i en fem minutter lang video, som ‘Mr. Smith’ har sendt til HBO, skriver Bloomberg.

Han repræsenterer en hackergruppe, som hævder at have stjålet de mange data - inklusive samtlige afsnit af HBO-trækplasteret Game of Thrones, som HBO for tiden udsender med et ugentligt afsnit.

Hacker-gruppen bedyrer, at den tjener mellem 12 millioner og 15 millioner dollar om året på at afpresse forskellige organisationer. Og den forlanger, at HBO skal betale den ‘seks måneders indtjening i bitcoins’ - altså mellem seks millioner og 7,5 millioner dollar.

Hackerne meddeler ifølge Bloomberg, at HBO er deres 17. succesrige hack og at kun tre af de tidligere ramte organisationer har undladt at betale løsesum.

HBO har tidligere oplyst, at det var lykkedes for hackere at stjæle ‘propreritær information’ i et hack, som fortsat efterforskes.

Indtil videre har hackerne fremvist lister over stjålet materiale, der inkluderer forskellige former for tekniske HBO-data, manuskript-materiale fra fem Game of Thrones-afsnit, hvoraf i hvert fald et endnu ikke er blevet sendt samt mange tusinder fortrolige mails, juridiske sager, job-tilbud til en række topchefer, fremtidige teknologiplaner samt budgetter og telefonnumre på en række film-stjerner.

Hackerne bedyrer, at det har taget dem seks måneder at trænge ind i HBO’s netværk.

Læs også: 

Hackere angriber stor streaming-tjeneste: Nye afsnit af populære tv-serier stjålet

Netflix' internationale erobringstogt giver kunder i butikken, men det sker for milliarder af lånte dollars

Her er traileren til Spielbergs nye Sci-Fi-film - og tre andre i samme boldgade

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S