Her er traileren til Spielbergs nye Sci-Fi-film - og tre andre i samme boldgade

Ready Player One er titlen på Steven Spielbergs nye film, som kommer næste år. Traileren til den og flere andre interessante film blev afsløret på den store ComicCon-messe, som netop er overstået.

Artikel top billede

Den store ComicCon-messe i USA har budt på flere nyheder til de lettere nørdede. Vi har samlet en række af de bedste trailere her.

Årets største konference for tegneserie-, superhelte- og science fictionfans, Comic-Con i San Diego, USA, er ved at være slut.

Som altid har det været et mekka af fans klædt ud som sine helte, masser af tegneserier og ikke mindst et hav af nyheder inden for underholdningsverdenen, heriblandt trailers for kommende film og serier.

Ready Player One

Blandt andet fik vi det første indblik i Steven Spielbergs kommende fantasy-film “Ready Player One.”

Filmen foregår i en nær fremtid, hvor særligt unge flygter ind i en VR-verden fremfor virkeligheden. Oasis hedder den virtuelle verden, og den er fyldt til randen med populære referencer til populærkulturen.

Den omfavner tanken om et verdensomspændende VR-univers - den slags som Facebook faktisk overvejer at udvikle - og der er blandt andet referencer til Jernkæmpen, Terminator, Death Race, Tron og Tilbage til Fremtiden.

Filmen udkommer i 2018.

Westworld sæson 2

Hvis du allerede har slugt HBO’s første sæson af Westworld, kan du godt glæde dig til sæson to.

Her har robotterne fra Westworld gjort oprør, og det ser ud til, at der er mere western-inspireret robot-finesser på vej i 2018.

Du kan se vores omtale af Westworld her: HBO's Westworld er langt mere uhyggelig, end Terminator nogensinde har været

Thor: Ragnarok
Den tredje Thor-film I Marvels store filmunivers udkommer til efteråret med navnet Thor: Ragnarok.

Ligesom de andre Thor-film er det en skamfuldt fortolkning af den nordiske mytologi, hvor Aserne er rumguder, og i den tredje film angriber Hell Asgard.

Filmen har trukket inspiration fra de neon-glade 70’ere, både hvad angår musik og farver, og ser hylende morsom ud.

Filmen udkommer til november.

Stranger Things sæson 2

Stranger Things var en kærkommen overraskelse sidste år fra Netflix til alle, der elskede stemningen fra E.T-filmen.

Gruppen af drenge bliver igen påvirket af Upside-Down-dimensionen, og anden sæson ser ud til at blive dét vildere, mere skræmmende og voldsommere end den første sæson.

Stranger Things sæson to udkommer til oktober.

Læs også: Det bliver et godt år for alle science fiction-fans: Masser af fede ting i vente

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Operate Technology A/S

    PHP-udvikler til open-source platforme

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Sr. Software Engineer for Accounting & Data Monitoring

    Region Sjælland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank