Tre it-selskaber med i opløb om kæmpe EPJ-ordre i Region Syddanmark

Tre it-leverandører er blevet udvalgt som spidskandidater, der er med i opløbet om at komme til at levere et nyt EPJ-system til Region Syddanmark.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Region Syddanmark har prækvalificeret tre it-selskaber i kapløbet om at komme til at levere et helt nyt EPJ-system til regionen.

De tre selskaber er CGI Danmark/Cerner, Cambio Healthcare Systems/Accenture/Royal Phillips og Systematic/Capgemini Sogeti.

Dermed har regionen fravalgt to selskaber, der også ansøgte om at blive prækvalificeret, nemlig CSC Scandihealth og Epic/NNIT.

CSC Scandihealth har prøvet turen før, i det selskabet sammen med Siemens og Cambio blev siet fra før prækvalificeringen, da der skulle vælges leverandør til det store EPJ-projekt i Region Hovedstaden, Sundhedsplatformen, der blev sat i drift i sommeren 2016 med Epic som leverandør.

Sundhedsplatformen er siden blevet mødt med masser af kritik fra sundhedspersonale og andre, ligesom Region Hovedstaden netop har erkendt, at business casen bag projektet ikke holder alligevel.

Du kan læse mere om Sundhedsplatformen her: Hovedstads-hospital: Problemer med Sundhedsplatformen langt større end ventet: Ventelister er vokset

Beslutning næste år

Region Syddanmark forventer at træffe endelig beslutning om leverandør i løbet af næste forår. De tre leverandører skal aflevere et foreløbigt tilbud til oktober.

Forløbet bag udbuddet har været usædvanligt, i det Region Syddanmark valgte at sende kæmpeopgaven i udbud blot et år efter regionens daværende system, Cambio Cosmic, var blevet sat i fuld drift.

En af grundene var leverandøren bag Cambio Cosmic, CGI, på dette tidspunkt havde haft ordren i 12 år - men altså først var blev færdig med fuld udrulning efter 11 år.

Dengang meddelte Region Syddanmark, at den havde været i langvarige forhandlinger med CGI og undervejs havde modtaget henvendelser fra nogle af de øvrige leverandører af EPJ-systemer.

Regionen ønskede derfor at se, om CGI's pris er markedssvarende og rimelig, hvorfor opgaven altså nu er kommet i udbud.

Det kan du læse mere om her: Stort EPJ-system skal i udbud blot et år efter det blev taget i fuld drift: "Ærgerligt," mener sygehus-direktør.

Det er værd at bide mærke i, at både CGI og Cambio er blandt de prækvalificerede selskaber - men hver for sig.

Region Syddanmark har tidligere meddelt, at regionen i udvælgelsen vil lægge vægt på hurtig implementering.

Læs også:

Massiv kritik af ny sundhedsplatform: Patiendata går tabt

Nyt it-system kan koste københavns hospitaler 430 millioner kroner i år i tabt bonus

Bekymret professor: Problemerne med de offentlige it-systemer er langt større end vi tror

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra gavdi

    AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

    AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S