Styrelse dropper stort mobil-projekt og går tilbage til gammelt system: Har brændt 600.000 kroner af på ubrugelige Android-smartphones

Efter massive problemer med ny sikkerhedssoftware på de ansattes mobiltelefoner har Slots- og Kulturstyrelsen valgt at tilbagerulle systemet. Tilbage står styrelsen med en regning på 600.000 kroner - og flere end 250 indkøbte smartphones, der ikke kan køre systemet.

Artikel top billede

Statens It's vejledning om specifikationerne på et nyt styke software sendte Slots og Kulturstyrelsen på et telefonindkøb, der kom til at koste 600.000 kroner.

Forkert vejledning fra Statens It har efterladt Slots- og Kulturstyrelsen med forkerte mobiltelefoner, ubrugelig sikkerhedssoftware og en regning på mere end 600.000 kroner.

Miseren begyndte, da Slots- og Kulturstyrelsen i december 2015 købte ideen om den Mobile It-arbejdsplads - bedre kendt som MIA. 

Systemet skulle give de ansatte sikker adgang til en række nøglefunktioner fra deres telefoner, så medarbejderne blev mere mobile og kunne arbejde sikkert.

Men efter mere end et års besvær - og ubrugelige indkøb for 607.000 kroner - trækker Slots- og Kulturstyrelsen sig ud af samarbejdet med uforrettet sag.

“Løsningen mistede forbindelsen til de bagvedliggende systemer. Vi kunne ikke læse mails eller se vores kalender alligevel. Vi oplevede typisk, at vi ikke kunne læse vedhæftede filer eller at kalender og mail holdt op med at opdatere. Vi har også oplevet, at app’en ikke kunne åbnes, eller at den simpelthen forsvandt fra telefonen," siger kontorchef i Slots- og Kulturstyrelsen, Kresten Bay, til Computerworld.

Opsigelsen af aftalen underbygges af en række interne e-mails, som Computerworld har fået aktindsigt i. 

“Den service, vi var stillet i udsigt, fungerer ikke og har på nuværende tidspunkt på ingen måde tilført styrelsens forretning værdi. Dette er naturligvis ikke acceptabelt. Vi ønsker derfor på denne baggrund at indlede en forhandling med Statens It om en kontrolleret afvikling af MIA-servicen,” hedder det eksempelvis i en mail fra Kresten Bay til Statens It.

Ubrugelige telefoner

Det er Citrix, der står bag det overordnede produkt, som Statens It så har tilpasset og leveret til Slots- og Kulturstyrelsen.

Men da der skal købes ny hardware for at kunne køre systemet, begynder det at gå helt galt.

For at sikre sig, at de nye telefoner fungerer med MIA, køber styrelsen dem på baggrund af vejledning fra Statens It, der som bekendt har leveret systemet til styrelsen.

“Lige før nytår købte vi en del telefoner ud fra de kriterier, der var på det tidspunkt, hvilket indebar, at telefonerne skulle være Android 5.0 eller højere," siger Kresten Bay.

Styrelsens valgte 163 Huawei P9-telefoner og 100 Sony Z2-telefoner til en samlet værdi af 470.000 kroner. Problemet er bare, at de - på trods af vejledning fra Statens It - ikke virker sammen med MIA.

"Relativt kort tid efter blev det ændret til, at det skulle være den model, der hedder Samsung S5 eller nyere samt, at styresystemet skulle være Android 6.0 eller nyere. Det er et meget snævert kriterium for en styrelse, der har en stor portefølje af Android-telefoner. Jeg ved ikke, hvorfor det blev skærpet så meget. Det må være noget, som Statens It har snakket med leverandøren om,“ siger Kresten Bay.

Fordi specifikationerne pludselig blev ændret, stod Slots- og Kulturstyrelsen altså med 260 smartphones, der ikke fungerede sammen med det system, der var hele grunden til at købe dem.

“Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt. Jeg føler, at vi har et voksende behov for at øge beskyttelsesgraden af vores mobile enheder. Derfor havde vi også set meget frem til at tage dette system i brug," siger Kresten Bay.

...og ubrugelige licenser

Indkøb af mobiltelefonerne er ikke den eneste udgift, styrelsen har haft i forbindelse med det nye MIA-system.

Medregner man selve licenserne til systemet og support fra Statens It, som styrelsen har fået, giver det en total regning på 607.000 kroner til Slots-og Kulturstyrelsen for affæren med MIA.

Læs også: Statens It i vildrede efter kaotisk rådgivningsforløb: Fejlagtig rådgivning har kostet styrelse 600.000 kroner

Hænger på MIA

Slots- og Kulturstyrelsen er i dag gået tilbage til at bruge det system, man havde tidligere. 

Det er nemlig, som det ser ud nu, den eneste mulighed Kresten Bay og resten af Slots-og Kulturstyrelsen har.

Det skyldes, at systemet er på en indkøbsaftale og derfor er det eneste, som styrelsen må indkøbe. 

"Vi må bare konstatere, at i og med at jeg ikke har lov eller mulighed for at finde et alternativ, så må jeg vente på, at Statens IT og leverandøren får modnet systemet tilstrækkeligt til, at vi kan tage det i brug," siger Kresten Bay, der håber på, at der kommer positivt nyt i sagen i løbet af de kommende måneder.

Læs også: Statens It i vildrede efter kaotisk rådgivningsforløb: Fejlagtig rådgivning har kostet styrelse 600.000 kroner

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    It-løsninger | Online

    Business Central 2026: AI, Power Apps og branchemoduler

    Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

    Sikkerhed | København S

    Roundtable: Sådan forbereder du virksomheden på næste trusselsbillede

    Verden er i opbrud. Voldsomme geopolitiske forandringer, fortsat krig i Europa og konstante cyberangreb stiller helt nye krav til danske virksomheder. Trusselsbilledet ændrer sig fra uge til uge - og det kræver både politisk forståelse,...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

    Susanne Sønderskov

    Sourcing IT

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse