Tusindvis af danskere fik trusselsbreve med pirat-anklager: Nu skal domstol afgøre, om teleselskaber skal tvinges til at udlevere oplysningerne

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Jakob Willer fra Teleindustrien.

“Jeg har et håb om, at retten vil lytte til vores argumenter og vægte hensynet til kundernes privatliv højere end advokaters mulighed for at udlevere trusselsbreve.”

Sådan siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, der repræsenterer de danske teleselskaber, om den vigtige sag, der i dag, tirsdag, påbegyndes ved retten på Frederiksberg.

Indsigt: Danske trusselsbreve med anklager om pirateri: Tre centrale pointer om retssagen

Det er Telia og Telenor, der har indbragt sagen, fordi selskaberne ikke mener, at retsgrundlaget har været i orden, når de er blevet tvunget til at udlevere kunders persondata med udgangspunkt i IP-adresserne.

Kunderne har været under mistanke for at have anvendt forskellige ulovlige filmtjenester, eksempelvis Popcorn Time, hvorefter antipirat-advokater har udnyttet oplysningerne til at sende de såkaldte trusselsbreve til kunderne.

"Det her holder altså ikke"

I disse breve beskyldes modtageren for, at hans eller hendes IP-adresse er blevet brugt til hente eksempelvis film ulovligt på internettet. Ofte indeholder disse breve også et krav om kontant betaling for piratkopiering.

Læs mere her: Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Teleselskaberne mener imidlertid slet ikke, at de regler, der omhandler brugen af personoplysninger, blev udarbejdet med henblik på, at advokaterne skulle have denne 'forretningsmulighed.'

“Det handler om kundernes oplysninger, som vi mener bliver udleveret på et for løst grundlag. Der er simpelthen ikke hjemmel til det. Det er det, teleselskaberne vil have domstolen til at tage stilling til,” lyder det fra Jakob Willer, der også selv skal vidne i forbindelse med retssagen.

“Hensigten med de her kendelser har aldrig været, at der skulle sendes nogen trusselsbreve ud til kunderne. Det er lavet for, at man kan bruge oplysninger ved retssager. Man samler ikke de her oplysninger ind for at for at bruge dem ved retssager for advokaternes side. Trusselsbrevene er blevet forretningsmodellen i sig selv.”

Jakob Willer tør ikke spå om sagens udfald, men siger, at sagen uanset hvad er vigtig:

“Det vigtige er at få det udfordret, så vi kan få et klart grundlag. Vores klare opfattelse er, at det her altså ikke holder.”

Første retsdag er tirsdag, men der kan gå adskillige uger, før retten på Frederiksberg når frem til en afgørelse.   

Læs også:

Danskerne er blevet de rene dydsmønstre: Så få henter i dag musik og film ulovligt