Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Se hvorfor hundredevis af danske brugere af pirattjenesten Popcorn Time får et erstatningskrav puttet i postkassen. En enkelt film koster op til 2.200 kroner.

Artikel top billede

Der bliver for alvor strammet op omkring den ulovlige streaming-tjeneste, der bærer navnet Popcorn Time.

Nu er der blevet sendt brev til flere hundrede brugere.

I midten af sidste måned var der også en batalje mellem politiet og Popcorn-folket.

Fyns Politi og Bagmandspolitiet sigtede således to mænd for at have overtrådt Straffelovens paragraf om særligt grov krænkelse af ophavsretten, som kan give op til seks års fængsel.

De to mænd, der begge er i 30'erne, har drevet to hjemmesider, hvor man kunne få opskriften på, hvordan man bruger den ulovlige streaming-tjeneste Popcorn Time.

Læs den historie her: To fynboer anholdt af politiet for streaming-info på website

Og nu er der så igen bud efter 'Netflix for pirater', som den ulovlige streaming-tjeneste Popcorn Time kaldes i folkemunde.

Flere hundrede brugere af online-tjenesten har fået brev fra advokatfirma Opus Law med krav om erstatning for brug og distribution af beskyttet indhold.

2.200 for en enkelt film

Og der bliver gået til stålet med pris-kravene.

En enkelt film kan udløse et krav på op til 2.200 kroner.

Erstatningskravet bliver sendt til den ip-adresse, hvor filmen er blevet set og delt, oplyser han.

Det beløb er meget højt i forhold til de tidligere sager om piratkopiering, men prishoppet forklares med, at teknologien i Popcorn Time har gjort det langt lettere for brugerne at tilgå indholdet, sammenlignet med de ældre P2P-tjenester som Pirate Bay, der kræver større teknisk indsigt at tilgå.

Med andre ord har Popcorn Time gjort distributionen så enkel, at alle kan være med.

Ligeledes ligger retssagerne om piratkopiering en del år tilbage og "der er sket meget i de sidste ti år," siger advokat Niels Dahl-Nielsen, partner, LLM, der har været med til at formulere henvendelserne.

Foreløbig er der dog ikke optræk til en retssag, men den mulighed udelukker advokaten naturligvis ikke.

"Det er klart, at vi ikke starter en sag op med den hensigt at ende i retten, men samtidig er det også klart, at når vi ultimativt står med en sag, hvor vi ikke kan blive enige, så bliver vi jo nødt til at gå i retten på et tidspunkt," siger han til DR.

Grundlæggeren af Popcorn Time har blandt andet fortalt, at it-kriminelle tilbød millioner af kroner for at sprede malware til brugerne af tjenesten.

Den historie kan du læse her: Popcorn Time-grundlægger: Vi blev tilbudt millioner for at sprede malware til brugerne

Læs også:
Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Nye fildelingssites: Kan blive vildere end Pirate Bay

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S