Venture-millioner til Speakanet

Softwarehuset Speakanet har fået en kapitalindsprøjtning på 15 millioner kroner fra Northzone Ventures til at udvide forretningen internationalt. Hovedproduktet er et softwarebaseret omstillingsbord til virksomheder med mange mobiltelefoner.

Receptionist-applikationen Speakanet har potentiale til at sælge i det meste af verden, vurderer Northzone Ventures, der netop har skudt 15 millioner kroner i det lille softwarehus Speakanet på Østerbro i København.

Ifølge partner i Northzone Ventures Arve Andresen er virksomheden parat til at lægge 15 millioner risikovillige kroner på bordet, fordi selskabet vurderer, at Speakanet har potentiale til at blive en global spiller.

? Speakanet eliminerer behovet for faste linier til telefoni i virksomheder ved at udnytte den eksisterende it infrastruktur samt på længere sigt levere GSM og VoIP i en samlet løsning. Vi tror på, at Speakanet har potentialet til at blive en global spiller med sine omstillingssystemer til mobiltelefoner, siger han.

Produktet

Speakanets løsning består af et softwarebaseret omstillingsbord, som en eller flere personer i en virksomhed kan passe.

- Når en kunde ringer til virksomhedens hovednummer, kan den, der passer omstillingen, klikke på vedkommendes navn på skærmen og stille opkaldet videre, forklarer Arne Winther, administrerende direktør og medstifter af Speakanet.

Normalt koster det en virksomhed op mod 1,20 kroner i minuttet at viderestille et opkald fra en fastnettelefon til en medarbejders mobiltelefon.

? Hvis du vælger et passende abonnement, kan den udgift helt elimineres, og så er det ikke dyrere end fastnettelefoni at bruge mange mobiltelefoner og mange viderestillinger, hævder Arne Winther.

Han tilføjer, at det altid er billigere at basere sin virksomhed på en ren mobilløsning frem for en blanding af IP-telefoni, fastnet- og mobiltelefoner.

Ren mobilløsning

? Vi har en kunde, der reducerede sine telefoniudgifter med to tredjedele ved at overgå til en ren mobilløsning frem for en blanding, siger Arne Winther.

Han tilføjer, at et væsentligt salgsargument er, at det med Speakanets softwarebaserede omstillingsbord er muligt at fastholde en god kundeservice, selvom de fleste eller alle medarbejdere bruger mobiltelefoner.

? Jeg tror, at salget af SIM-kort til erhvervslivet har været begrænset af manglen på omstillingsfunktioner. Nu er det softwarebaserede omstillingsbord på plads, og så tror jeg, at erhvervslivet er klar til at stige ombord i rene mobiltelefonløsninger, siger Arne Winther.

Sidste år tjente Speakanet cirka 200.000 kroner før skat. I den kommende periode bliver det ifølge Arne Winther en udfordring at tjene penge. Han forventer, at Speakanet når break even om to til tre år.

Sonofon, Orange og TDC mobil

Speakanets produkter sælges gennem Sonofon, Orange og TDC mobil. Antallet vil Arne Winther ikke ud med, men siger, at der er solgt omstillingsmulighed til mere end 1.000 mobiltelefoner.

? Vi begyndte i oktober sidste år, vi har bevist, at forretningen kan bære, og nu vil vi til udlandet. Det er det, vi skal bruge pengene fra Northzone til, siger han.

Han vil ikke oplyse, hvor stor en aktiepost Northzone får for sine millioner men siger, at det ikke er en bestemmende andel.

Udover Arne Winther og hans medstifter Olaf Grønvaldt og Northzone er også virksomhedens ansatte medejere.

Afhængig af operatørernes velvilje
Produkterne er baseret på .Net og OSA/Parlay-platformen hos teleoperatørerne.

Selve applikationsplatformen udvikles af partnerne IBM, Aepona (irsk) og Appium (S).

Teleoperatørerne skal investere i applikationsplatformen og derudover i et stykke software fra Speakanet, som er nødvendigt for, at operatørernes kunder kan installere receptionistsoftwaren.

Det betyder, at Speakanet til dels lever på operatørernes nåde. Udvikler operatørerne på et tidspunkt deres egen løsning trækkes tæppet med et snuptag væk under Speakanet. Uden operatørernes velvilje ? ingen Speakanet.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S