Plenti-direktør skrev salgspapirer under klokken 07: 20 i morges: "Der har været mange scenarier på bordet"

Interview: Der har været en række scenarier i spil i forhold til Plentis fremtid, fortæller direktør og medstifter Peter Mægbæk. Først tidligt mandag morgen blev aftalen om at sælge virksomheden til TDC underskrevet.

Artikel top billede

(Foto: Line Thit Klein)

Blækket er knapt tørt på den aftale, der betyder, at mobilselskabet Plenti bliver solgt til TDC. Det fortæller Peter Mægbæk, der er administrerende direktør i Plenti og medstifter af virksomheden.

“Det her er relativt nyt for os alle sammen. Vi skrev under klokken 07.20 i morges,” siger han til Computerworld.

Hvorfor har I valgt at sælge Plenti?

“Vi har hele tiden haft overvejelser om, hvordan vi skulle tage denne her virksomhed videre. Der har været overvejelser om netdækning og også om, hvilke områder, vi skulle gå ind på. Og så synes vi, at vi har fået et super godt tilbud fra TDC, som jo også har et rigtig godt netværk.”

“Dermed kan vi slå to fluer med ét smæk i forhold til, hvordan vi kan køre forretningen videre, og til gavn for kunderne kan vi skabe et super produkt. Det handler hele tiden om at forbedre sine produkter, og vi kan se, at dækningen betyder mere og mere for mange kunder.”

Læs også: TDC køber Plenti og de 90.000 mobilkunder for stort millionbeløb

"Det har ikke været mejslet i sten"

Det er ikke første gang, at et dansk mobilselskab bliver født, vokser hurtigt og så bliver solgt i en relativ ung alder. Hvis jeg nu siger, at det her har været jeres plan helt fra begyndelsen, hvad siger du så?

“Jeg vil sige, at der har været mange scenarier på bordet. Vi har også på et tidspunkt overvejet os selv som nogen, der skulle konsolidere på nogle forretningsområder. Så der har været nogle forskellige scenarier, og der skal også helst være flere muligheder for at bygge en virksomhed videre op.”

“Det har ikke været mejslet i sten, at vi her efter kun halvandet år skulle sælge virksomheden.”

“Oprindeligt havde vi nok en endnu længere plan, men sådan er det, når tingene udspiller sig. Man skal nogle gange træffe nogle valg, og her synes jeg, at vi har truffet et rigtig godt valg og har fundet en god partner i TDC.”

Hvad tænker du om prisen på 74 millioner kroner for Plenti?

“Alt det med pris og kunder har vi aftalt, at det er TDC, der udtaler sig om. Så det har jeg ikke andre kommentarer til andet end, at jeg er super godt tilfreds med handlen.”

Læs også: Plenti skovler mobilkunder ind - men ender med et kæmpe underskud i det første regnskab

Ender du og Morten Strunge og de øvrige, der har været involveret i Plenti, ud med et fornuftigt overskud med det her salg?

“Vi er rigtig godt tilfredse med det, vi har fået ud af det her. Der er ingen sure miner. Heller ikke hos vore investorer, der har en tredjedel af virksomheden. De har fået en pæn forrentning af deres penge. På vores side af bordet er alle godt tilfredse med handlen.”

Derfor er det gået så stærkt med Plenti

Både dig og Morten Strunge har prøvet det her før med Fullrate og Onfone. Hvad har været anderledes denne gang?

“Der har været det anderledes i det her projekt, at vi har rykket meget hurtigere. Vi har bygget Danmarks hurtigst voksende MVNO (mobile virtual network operator, red.) nogensinde. Det er vi pavestolte af.”

“Den vækstrate, vi har kunnet vise i forhold til, da vi stiftede selskabet, har hverken Onfone eller Telmore eller andre kunnet nå til sokkeholderne. Så det er gået meget stærkere.”

“Det har det gjort, fordi vi dels har erfaring, men også fordi, vi har haft en vis kapital til rådighed.”

Fortsætter indtil videre i Plenti

Der står i pressemeddelelsen, at medarbejderne i Plenti fortsætter. Inkluderer det også dig?

“Der er en masse praktiske ting, vi skal til at finde ud af. Udgangspunktet for TDC er, at alt fortsætter som hidtil - undtagen at man skal skifte net. Så det er noget af det, vi vil arbejde på i den kommende tid.”

“Nu sætter vi os stille og roligt ned og finder ud af, hvad den rigtige plan for alle parter er fremadrettet.”

Hvordan er reaktionen hos de 90 medarbejdere, Plenti har?

“Min umiddelbare fornemmelse er, at alle medarbejdere synes, at det er spændende. Det er et nyt kapitel, der åbner sig, og det er nye muligheder.”

“Det er ingen hemmelighed, at vi nogle gange har savnet at have nogle større muskler. Sådan er det, at være en lille virksomhed - eksempelvis inden for det regulatoriske, jura og HR. Nogle gange kunne vi se, at vi kom lidt til kort med den begrænsede organisation, vi havde.”

“Så det glæder vi os til at få en masse hjælp til, og vi tror på, at vi kan bygge videre,” siger Peter Mægbæk til Computerworld.

Læs også:

TDC køber Plenti og de 90.000 mobilkunder for stort millionbeløb

Plenti skovler mobilkunder ind - men ender med et kæmpe underskud i det første regnskab

Teleselskabet Plenti skovler 17.000 kunder ind på ét kvartal: Nærmer sig hastigt målet

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks