Targit skifter direktøren ud: Tidligere EG-boss Leif Vestergaard bliver ny topchef

Nordjyske Targit indsætter med omgående virkning tidligere EG-chef Leif Vestergaard som ny direktør.

Artikel top billede

Det nordjyske BI-hus Targit skifter med omgående virkning ud på topposten.

Ud ryger nu administrerende direktør Ulrik Pedersen. Og ind kommer Leif Vestergaard, der er tidligere CEO i EG.

“I forbindelse med den omfattende vækststrategi i Targit føler bestyrelsen, at en CEO med stor erfaring vil være den rigtige til at styre den næste fase af Targits udvikling,” lyder det i en udsendt pressemeddelelse fra selskabet.

Her peger Targits bestyrelse på, at Leif Vestergaard er en 'erfaren CEO,' som har bevist, at 'han er i stand til at gennemføre meget ambitiøse vækstplaner."

"Og vi føler os trygge ved, at han evner som leder vil styrke Targits ledelsesteam yderligere," lyder det fra bestyrelsesformand Claus Thorsgaard i meddelelsen.

Leif Vestergaard var i 12 år administrerende direktør for EG, men stoppede pludseligt for et års tid siden, da EG’s bestyrelse ‘ønskede at accelerere udviklingen i selskabet,’ som det hed.

Han fortsatte dog som rådgiver for selskabet.

Det kan du læse mere om her: EG's bestyrelsesformand: Derfor skifter vi Leif Vestergaard ud som direktør trods masser af vækst og fremgang.

Targit blev i februar solgt til kapitalfonden GRO Capital for et tre-cifret millionbeløb.

I den forbindelse fratrådte selskabets stifter og administrerende direktør Morten Sandlykke, der havde stået i spidsen for selskabet i 20 år.

Istedet blev Ulrik Pedersen indsat som direktør. Han har været ansat i Targit i mange år og har fungeret som både CTO og COO i selskabet.

Dengang var der dog ikke lagt op til, at Ulrik Pedersens tid som CEO skulle blive kort.

I hvert fald meddelte GRO Capital dengang, at Ulrik Pedersen ‘fremover i et tæt samarbejde med GRO Capital skal videreudvikle Targit.’

Det kan du læse mere om her: Danske Targit solgt efter 20 år på markedet - direktør og stifter stopper.

Targit har hovedkontor i Hjørring, men har i de senere år satset stort på at komme ind på det amerikanske marked og har blandt andet kontor i Boston, hvor Morten Sandlykke har boet i en årrække.

GRO Capital har tidligere fortalt til Computerworld, at målet er at få Targit til at ekspandere yderligere.

“Det indebærer i hvert fald et fokus på nordeuropa og USA og øget indsats på direkte salg og gennem partnerskaber,” har partner i GRO Capital fortalt til Computerworld.

Det kan du læse mere om her: Danske Targit solgt for trecifret millionbeløb: Her er nye ejers planer med det danske it-firma.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra itavis

    AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

    Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S