For et par år siden var wearables - altså de små enheder, som du kan bære på kroppen - det hotteste inden for it. Dengang var Pebble, et af de første smartwatch-firmaer, næsten fem milliarder kroner værd.
Men nu er der noget mere stille omkring dem. Og Pebble endte i 2016 med at blive købt af Fitbit for 255 millioner kroner.
Det kan godt jeg forstå, for wearables er i deres natur overraskende kedelige.
Intet illustrerer det bedre end det seneste Apple Watch, som nu er version 3 i serien.
Det har siddet på mit håndled siden lanceringen for en måneds tid siden. Her har jeg brugt det til mine løbeture, til at tælle banerne i svømmehallen, til at holde øje med møder, til at modtage og svare på sms-beskeder og til at holde øje med klokken.
Alle de ting gør Apple Watch 3 rigtigt godt. Og det gør det hurtigere end de forrige generationer og lidt mere lækkert end de tilsvarende modeller fra Garmin og andre producenter.
Designet er også fint - gså selvom du skal om på bagsiden for at se en forskel mellem version 2 og den nye 3'er.
Apple har tilsyneladende en bevidst strategi om at holde udseendet stort set uændret, hvilket også betød, at version 2 i sin tid fik indbygget GPS og blev vandtæt, uden at du kunne se det.
Et lille hop fra 2´eren
Med version 3 handler opgraderingerne derfor om lidt mere hukommelse, hvilket mest er nyttigt for folk, der opbevarer Apple Music på deres ur.
Til gengæld kan det mærkes, at serie 3-uret er blevet hurtigere. Og at jeg nu kan komme op på to dages brug, hvilket er en lille forbedring i forholdt til 2'eren og næsten en fordobling af den hastighed, som det første Apple Watch kunne levere.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen. For hastigheden var i mine øjne ikke rigtigt et problem på kernefunktionerne i serie 2 - men når det kommer til nogle apps og telefonopkald via uret, kan Apple Watch være nogen tid om at reagere på skærm-tryk.
Denne knapt så flydende oplevelse gælder alle tre versioner af uret, men 3'eren er dog væsentligt bedre.
Der er derfor ikke den store grund til at opgradere fra serie 2 til 3.
Men hastigheden, den meget bedre batterilevetid, den indbyggede GPS og vandtætheden er til gengæld gode argumenter for at springe fra en 1'er til en 3'er - især fordi den første version konsekvent overdrev min løbedistancer med 20 procent sammenlignet med andre målinger.
Det var godt for selvtilliden, men ikke for realismen i træningen.
På telefonsiden er softwaren delt op i tre forskellige apps:
- Aktivitetsappen, som tracker din bevægelse og forbrænding inklusiv dine træninger på alt fra romaskiner over svømning til løb
- Watch-apppen, som lader dig opdatere og indstille uret
- Sundhedsappen, som holder styr på din hvilepuls, hjerterytme, forbrænding og som kan tilkobles andre enheder som blodtryksmålere.
Gang i konkurrenterne
Konkurrenterne har dog ikke stået stille, mens Apple langsomt har forbedret deres ure.
Har du derfor ikke brug for Apples apps og stemmegenkendelse fra Siri kan du få den halve pris erhverve dig det glimrende Forerunner 735XT fra Garmin.
Det er måske knapt så sexet, men til gengæld kan du bruge prisforskellen på et par gode løbesko.
Rent stilmæssigt foretrækker undertegnede dog det lidt mere all-round orienterede Apple-ur og de par ekstrafunktioner, som integrationen med iPhones giver.
Men, som jeg indledte med, så er uret noget, jeg tænker overraskende lidt over i hverdagen.
Reelt sidder det bare på mit håndled, hvor jeg, når det brummer fordi en ven har taget sin tur i Wordfeud, lige kigger ned på den. Det er rent orientering, ingen involvering.
Betyder det, at jeg ville undvære mit smartwatch?
Nej for pokker. For på samme måde som et par gode løbesko eller en varm vinterjakke er mit smartwatch blevet en fasttømret del af mit liv.
Det er bare løbeskoene, der får min puls op, ikke uret.
PS: Apple har også lanceret en 4G-version af uret, som i højere grad kan fungere uden telefonen. Vi ved ikke endnu, hvornår dette ur kommer til Danmark. Det skyldes, at ingen danske teleselskaber endnu understøtter eSIM-standarden.
