Morgen-briefing: Kæmpe datalæk i Kalundborg Kommune: 50.000 filer med personnumre og administratorkoder blotlagt / Tidligere TDC-topchef er tilbage i it-branchen / Må Computerworld liveblogge fra Atea-retssagen? … afgørelse i dag

Morgen-briefing: Kæmpe datalæk i Kalundborg Kommune: 50.000 filer med personnumre og administratorkoder blotlagt / Må Computerworld liveblogge fra Atea-retssagen? … afgørelse i dag / Amerikansk centralbankchef: Bitcoin er ustabil og et yderst spekulativt aktiv / Danskernes internetforbindelser er gode nok til digital selvbetjening

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her torsdagens overblik over de vigtigste it-nyheder.

Kæmpe datalæk i Kalundborg Kommune: 50.000 filer med personnumre og administratorkoder blotlagt

Dagbladet Børsen har afsløret en kæmpemæssigt datalæk i Kalundborg Kommune, som betyder, at blandt andet tusindvis af personnumre, lønoplysninger, og administratorkoder til kommunens it-systemer har været tilgængelige for et ukendt antal personer og virksomheder.

Kommunen har ved en fejl placeret over 10.000 mapper med over 50.000 filer på en usikret server. Adgangen til filerne, der blandt andet også indeholder en oversigt over kommunens komplette it-infrastruktur med tilhørende brugernavne og adgangskoder, er nu stoppet, og kommunen arbejder på at få overblik over, hvor mange der har haft adgang til filerne.

Må Computerworld liveblogge fra Atea-retssagen? … afgørelse i dag

Klokken 10 her til formiddag afgør Retten i Glostrup, hvorvidt forsvarerne skal have medhold i deres ønske om at forbyde Computerworlds liveblog om Ateasagen.

Forsvarerne mener, at vidner, der ikke har adgang til retslokalet, kan blive påvirket af den detaljerede gennemgang af sagen på livebloggen, der dermed kan påvirke sagens gang.

Følg afgørelsen i vores liveblog fra sagen her på Computerworld.

Amerikansk centralbankchef: Bitcoin er ustabil og et yderst spekulativt aktiv

Den afgående amerikanske centralbankchef Janet Yellen kalder Bitcoin for et “yderst spekulativt aktiv”, som er ustabilt og spiller en meget lille rolle i betalingssystemet, og som heller ikke er nogen trussel mod det finansielle system. Det skriver Børsen.

Yellen, der afløses på posten til februar, præsenterede i går aftes dansk tid den femte amerikanske renteforhøjelse på to år. På et efterfølgende pressemøde sagde hun også, at centralbanken ikke spiller nogen regulerende rolle i forhold til bitcoin andet end at sikre, at bankerne er forsigtige, skriver Børsen.

Danskernes internetforbindelser er gode nok til digital selvbetjening

Danskernes netforbindelser har rigelig kapacitet til at bruge de offentlige selvbetjeningsløsninger, viser en rapport i følger Berligske Business. Så længe, man har adgang til tre megabit/s i både up- og download, er der ingen problemer, og det kan man i følge rapporten få i stort set hele landet via mobilnetværket.

Ser man på det kablede net, har 99 procent af de danske husstande en tilstrækkelig forbindelse til at dække behovet.

Rapporten, der er udarbejdet af PA Consulting Group, viser, at behovet i 2020 vil være vokset til fem megabit/s, og det kan 84 procent af husstandende allerde klare med kablede forbindelser.

Annonce

Annonceindlæg fra Lector

AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks