Ud over sin boble-lignende vækst har bitcoins og andre kryptovalutaer også ry for at være en af de it-kriminelles foretrukne valutaer.
Det ser man blandt andet i forbindelse med ransomware-angreb som WannaCry, der låste computere og krævede løsesum, før dataene igen blev frigivet.
Det er særligt anonymiteten i forbindelse med handlen af bitcoins, der er problemet. Det betyder, at man eksempelvis relativt let kan hvidvaske penge ved at veksle til kryptovalutaer.
Det vil EU have sat en stopper for, og med et nyt direktiv sidestiller EU kryptovaluta med fysisk valuta.
Det skriver Børsen fredag morgen.
Formålet er at slå ned på terrorister og kriminelle, der netop benytter sig af kryptovalutaer til anonyme, kriminelle handlinger.
I dag sættes der allerede krav banker om at indrapportere mistænkeligt adfærd, og det krav skal spredes til kryptovalutaer.
Flere danske banker har tidligere nægtet at udbetale afkast fra eksempelvis bitcoins med det argument, at bankerne ikke kan vide sig sikre på, hvor pengene stammer fra.
Det problem kan være ryddet af vejen med det nye direktiv, fortæller Kay Van-Petersen, Saxo Banks kryptostrateg til Børsen:
"Jo mere officielle institutioner som EU accepterer, diskuterer og regulerer kryptomarkedet, jo mere tillid bygges der ind i systemet. Det giver en strukturel bullish tilgang til kryptoinvesteringer, og det er et naturligt skridt i udviklingen," siger han til Børsen.
Han pointerer, at kryptomarkedet på den måde opdeles i to, hvor de, som fortsat ønsker anonymitet og et ureguleret marked, er havnet på sidelinjen, og kan blive tvunget tilbage på "det mørke net".
Læs også: Chris Larsen er nu en af verdens rigeste: Har tjent milliarder på kryptovalutaen Ripple
