AWS og Microsoft i hård duel på cloud-markedet: Sådan klarer cloud-giganterne sig netop nu

AWS er den største cloud-leverandør, men i øjeblikket sker der noget interessant hos Microsoft.

Artikel top billede

(Foto: Vladimir_Timofeev / Vladimir_Timofeev)

De seneste år har været intet mindre end hæsblæsende på det globale cloud-marked. Virksomheder verden over satser i stigende grad på cloud-modellen, når der skal investeres nye it-løsninger.

Det nyder især Microsoft og AWS godt af, de to største spillere på cloud-markedet.

Ifølge analysefirmaet Gartner blev der i 2016 omsat for 209 milliarder dollars - omkring 1,4 billioner danske kroner - på det globale marked for public cloud services. Det tal vil i 2017 stige til omkring 1,7 billioner danske kroner, og i 2020 vil omsætningen være på 2,6 billioner kroner.

Læs mere her: Dugfriske tal fra det boomende cloud-marked: Disse cloud-services bruger vi flest penge på

Det er AWS, der nupper langt den største del af kagen, men Microsoft spiller faktisk også med musklerne i øjeblikket - og formår at kapre markedsandele fra AWS.

Det viser en ny analyse fra investeringsbanken Keybanc, som amerikanske CNBC skriver om.

Her fremgår det, at AWS’ globale public cloud-markedsandel i fjerde kvartal 2017 lå på 62 procent. I samme kvartal 2016 var den på 68 procent.

I samme periode er Microsoft ifølge Keybanc gået fra en markedsandel på 16 procent med til nu 20 procent, mens også Google er gået frem - fra 10 til 12 procent.

Keybank oplyser derudover ifølge CNBC, at Azure i 2017 bidrog med 3,7 milliarder dollars til Microsofts samlede omsætning på 96,6 milliarder dollars.

AWS fører an

Det er fortsat AWS, der er den største dreng i cloud-klassen, mens Microsoft altså også puster sig op i øjeblikket

I Gartners magic quadrant inden for cloud infrastructure as a service (fra juni 2017) udpeger analysefirmaet AWS og Microsoft til at være de eneste selskaber, der befinder sig i feltet med 'leaders'.

Om Microsoft skriver Gartner blandt andet:

"Azure er allerede en meget funktionsdygtig og bred platform, og Microsoft fortsætter med at accelerere med nye funktioner. Microsoft udnytter sin enorme salgs-rækkevidde og -evne til at bundle Azure med andre Microsoft-produkter og services for at få en endnu større udbredelse."

Om AWS lyder det fra Gartner:

"AWS forbliver den dominerende markedsleder, ikke bare inden for IaaS, men også integreret IaaS+PaaS med en omsætning ved udgangen af 2016 på mere end 14 milliarder dollars (omkring 93 milliarder kroner, red.)"

Læs mere om det her: Kæmpe cloud-rapport: Her er styrkerne og svaghederne ved alle cloud-leverandørerne

Læs også:

Historien om Amazon Web Services og den hemmelige kode, der har ændret alt: Sådan vandt AWS verdensherredømmet

Klar besked om cloud computing: Glem alt om billige servere og storage - nu har virksomhederne fanget fidusen

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks