Dell og VMware overvejer at fusionere

Dell Technologies og VMware overvejer at fusionere de to selskaber i en overraskende manøvre, hvor VMware skal overtage Dell.

Artikel top billede

(Foto: Dell, Michael Dell 20120418Foto: Torben Klint /)

Mægtige Dell Technologies vender og drejer for tiden mulighederne i at gennemføre en fuld fusion med software-giganten VMware, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det kom for nylig frem, at Dell Technologies også overvejer et salg i form af en børsnotering eller lignende.

Bag overvejelserne om en fusion med VMware ligger samme årsag: Dell med den altid risikovillige stifter Michael Dell ved roret vil være større og søger nye vækst-veje.

Dell ejer i dag allerede 80 procent af VMware, men de to selskaber er ikke fuldt integrerede.

Ifølge Reuters vil der blive tale om en såkaldt ‘reverse merger,’ hvor VMware teknisk vil overtage Dell fremfor den anden vej rundt, hvor Dell køber de resterende 20 procent af VMware.

Dette skyldes, at Dell juridisk med en lockup-aftale ikke kan købe hele VMware før til september.

Michael Dell stod i 2016 i spidsen for det største opkøb nogensinde i teknologibranchen, da Dell Technologies købte storagegiganten EMC og blev til Dell EMC.

Det kan du læse mere om her: Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Gigantkøbet blev ikke mindst finansieret med store lån.

Men det forventede resultat er udeblevet, og Dell EMC har ikke leveret den forventede profitabilitet og de ventede omkostnings-reduktioner.

Samtidig er komponent-priserne stigende på storage-området, ligesom Dell EMC er under stort pres fra ikke mindst de cloud-giganter Amazon og Microsoft, som for alvor ruller ud på cloud-området i disse år.

Dell EMC har netop fået ny landechef i Danmark i skikkelse af Ulrik Kjeldgaard, der har været i Dell i mange år.

Han er den femte landechef for Dell i Danmark siden 2011.

Det kan du læse mere om her: Dell EMC får ny topchef i Danmark: Bliver femte direktør for den danske Dell-forretning på syv år.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S