Alle Android-producenterne burde kopiere iPhone X

En beta-test af OnePlus 5T har fået os overbevist om, at alle Android-producenter med smartphones, hvis skærme dækker det meste af fronten, burde kopiere Apples iPhone X

Artikel top billede

Android-producenterne bør virkelig komme i gang med at kopiere Apples iPhone X.

Og nej: Her mener jeg ikke, at Android-producenterne skal kopiere iPhone X’s hæslige sorte bule øverst på skærmen, den skrøbelige glas-bagside, manglen på minijack-port eller iOS’ snart lidt kedelige designsprog (Huawei kopierer allerede iOS, hvilket er ved at blive pinligt...).

Nej jeg snakker om "gesture"-navigation i styresystemet for at udnytte de stadigt større skærme bedre.

Reelt set stammer navigation baseret på swipes og fagter uden knapper tilbage fra både WebOS fra Palm og MeeGo-systemet fra Nokia, men det er senest Apple, der har fjernet alle knapper på fronten og valgt et gesture-baseret navigationssytem.

Da vi testede iPhone X, var vi imponerede over, hvor godt det virkede, om end ikke uden mindre skavanker.

Det kan du læse mere om her: Test af iPhone X: Apples mest avancerede telefon til dato - men langt fra verdens bedste telefon

Så da vi kunne læse, at det kinesiske vidunderbarn OnePlus havde udsendt en beta med lignende funktion til sin OnePlus 5T, måtte vi prøve det.

Vi afprøvede det på den netop offentliggjorte OnePlus 5T i farven Lava Red. Yep: Den findes nu også i ildrød, hvis man er til den slags.

Læs også: Ny trend: Selv de billigere smartphones har nu skærme, der dækker hele fronten

Beta-software

Den nye gesture-baserede navigation findes i OnePlus’ Beta 3 til OnePlus 5T-telefonerne, og kan installeres relativt let.

Efter at have slået software-knapperne fra nederst på OnePlus 5T’s skærm via indstillingerne, styres alle input ved at stryge fingeren op fra bunden af skærmen.

Det lyder lidt kluntet, men det fungerer overraskende intuitivt og let - fuldstændig som på iPhone X.

Der er dog lidt flere fagter at huske.

Glid fingeren op fra midten af bunden af skærmen for at “trykke” på hjemknappen og gå til startskærmen.

Glid fingeren op fra enten venstre eller højre side i bunden for at “trykke” på tilbage-knappen. Det fungerer fremragende for både venstre- og højrehåndede.

Glid fingeren op fra midten af bunden og hold den der i et sekund for at få app-oversigten frem over senest benyttede apps.

Alt sammen akkompagneres af dertilhørende animationer, der unægteligt minder om det fra iPhone X.

Vi er hamrende ligeglade med, hvor meget eller lidt det minder om Apples løsning, for det fungerer overraskende godt. Kun nogle få gange har vi misset “tilbage”-fagten, ligesom det løser et gennemgående problem med software-knapperne: At man rammer dem ved en fejl.

Jeg kan ikke tælle, hvor ofte jeg ved en fejl har ramt tilbageknappen og endt på startskærmen, når jeg skriver en SMS på OnePlus 5T eller Huawei Mate 10 Pro.

Det er så frustrerende.

Læs også: Test: Derfor er OnePlus 5T den mest anbefalelsesværdige telefon i 2017

Giver mere skærmplads

Med skærme, der stadig dækker mere af fronten på vores smartphones, er fagter - eller “gestures” i mangel på bedre ord - en god løsning for at spare knapperne væk.

Andre producenter har valgt at udvide skærmen på deres telefoner, men har samtidig tilføjet software-knapper, så det brugbare skærmplads reelt er den samme.

Ved at aktivere OnePlus 5T’s gesture-navigation i betaen sparer man hele knappe-bjælken væk i bunden, hvilket svarer til cirka 17 procent mere skærm-plads.

Og med hele industriens ryk mod skærme, der dækker næsten eller hele fronten af telefonen, så kan man kun håbe på, at en tilsvarende funktion bliver bygget direkte ind i Android.

Så kan det være, at vi kommer til at se tilsvarende hos Huawei, LG og Samsung, der alle også har smartphones med fronten næsten kun bestående af skærm.

Løsningen fungerer i hvert fald så godt på OnePlus 5T, at jeg i øjeblikket fravælger den stabile Oreo-opdatering til telefonen og bliver på beta-versionen.

Hvad synes du om at droppe knapperne helt og kun benytte dig af fagter og “swipes” for at styre din smartphone? Giv dit besyv med i kommentarfeltet

Læs også: Oversigt: Her er årets bedste smartphones 2017

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Kryptokustode til opbygning af Forsvarets nye IT-platform

    Midtjylland

    Banedanmark

    ERTMS Test Manager

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Microsoft AI Solution Architect

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teknologirådgiver inden for AI-området til Teknologiafdelingen

    Københavnsområdet

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S