Test: Derfor er OnePlus 5T den mest anbefalelsesværdige telefon i 2017

Test: OnePlus 5T er ikke lige så innovativ som iPhone X eller lækker som Samsung Galaxy S8. Alligevel er OnePlus 5T den smartphone, vi bedst kan anbefale folk, der mangler en ny smartphone

Artikel top billede

Det kinesiske selskab OnePlus har lanceret sin seneste smartphone, OnePlus 5T.

Det er en mindre opdatering i forhold til den allerede eksisterende OnePlus 5: Mere skærm på fronten og et bedre kamera, er mere eller mindre alt det nye, der er værd at nævne.

Der findes et utal af smartphones derude, der er bedre end OnePlus 5T på en lang række parametre: Huawei Mate 10 Pro, Samsung Galaxy S8 og Note 8, HTC U 11, iPhone 8, 8 Plus og ikke mindst iPhone X.

Forskellen er bare, at alle ovenstående koster mellem 900 og 5.100 kroner mere end en OnePlus 5T, der til prisen overstråler dem alle.

Vi vil ikke til at gennemgå den helt store test, for OnePlus 5T er meget lig sin forgænger, OnePlus 5, bortset fra den større skærm og et bedre kamera, hvilket du kan læse om i vores førstehåndsindtryk.

Læs: Prøvekørt: OnePlus 5T er den bedste telefon til prisen

Alligevel vil vi gerne udspecificere, hvorfor du kan overveje en OnePlus fremfor eksempelvis en Samsung S8.

Prisen kontra hardware

OnePlus har næsten den samme hardware som mange af de andre toptelefoner på Android-markedet, men sammenlignet på ren pris slår OnePlus 5T konkurrenterne.

Vi har herunder fundet prisen for den mindste version af hver smartphone.

Der er stor prisforskel på de forskellige smartphones, og vi ikke vil argumentere for, at en iPhone 8 eller HTC U11 ikke er en bedre telefon end OnePlus 5T og dermed retfærdiggør den højere pris.

Men OnePlus 5T har den samme processor, som de andre toptelefoner på Android-siden på markedet (snapdragon 835), den har mere hukommelse (6/8 GB RAM mod 4 GB RAM i de andre), og en farverig og flot OLED-skærm produceret af Samsung, der moderigtigt dækker det meste af fronten.

Skærmen er godt nok i en lavere opløsning end konkurrenterne (1.080 x 2.160 pixels), men vi kan ærlig talt ikke se forskel.

Opløsningen er høj nok til, at du ikke kan se de individuelle pixels.

Det eneste vi savner, er en opdateringshastighed på 120Hz ligesom på Razer Phone, men det er ønsketænkning, da man endnu ikke kan lave de kontrastfyldte OLED-skærme ved 120Hz.

Læs også: Test af Razer Phone: Hvem havde troet, at et gaming-brand ville lancere årets mobiloverraskelse?

Et godt (nok) kamera

En stor “dealbreaker” ved OnePlus 5 fra foråret var dets kamera, der ganske enkelt ikke imponerede.

OnePlus har droppet det ene zoom-modul og satser i stedet på to vidvinkels-kameraer i symbiose, der skulle fange flottere fotos via software-magi.

Uanset hvad virker det, men selv om 5T fanger bedre og mere belyste aftenfotos, så får du stadig markant bedre kameraer i de andre toptelefoner.

Det er her, at du klart oplever det største kompromis, men det er blevet bedre, og med mindre du aktivt leder efter “det bedste,” eller står med alle smartphones på rad og række som os, så vil OnePlus' kamera være “godt nok.”

Særligt til prisen.

Vi foretrækker dog stadig Huawei Mate 10 Pros dualkamera, der skyder vidunderlige fotos både i farver og ægte sort/hvid, eller de fremragende kameraer i iPhone 8, 8Plus og X. Du får ganske enkelt flottere fotos hver gang med dyrere smartphones.

Læs også: Test af iPhone X: Apples mest avancerede telefon til dato - men langt fra verdens bedste telefon

Design

Vi skal ikke mere end et par år tilbage for, at billige midrange-smartphones bestod af billig plast for at holde prisen nede.

Med indrykket fra de kinesiske brands som OnePlus og Huawei, blev der skubbet til kvalitetsniveauet på smartphones til mere favorable priser, og i dag føles smartphones som Honor 9, Huawei P10, nokia 8 og OnePlus 5T alle som produkter af en højere kvalitet.

Faktisk er det svært at mærke på en OnePlus 5T og eksempelvis en Samsung S8, at S8’eren koster knap 900 kroner mere end 5T’eren (begge 64GB-versioner).

OnePlus har husket selv små detaljer som gummikanten omkring OnePlus 5T’s skærm for at sikre, at skærmen ikke krakelerer, hvis du taber den.

Der er lidt på finishen, hvor Samsungs S8’er er mere raffineret og afrundet, mere blød at have i hånden, men det er et designspørgsmål og ikke et spørgsmål om kvalitet.

Minijack-stik

Hvad har Razer Phone, HTC U11, iPhone 8, 8 Plus, X, Huawei Mate 10 Pro og Googles Pixel 2-telefoner til fælles? De mangler alle en port til dine høretelefoner.

OnePlus har sammen med Samsung bibeholdt minijack-stikket, og hvis du ligesom os stadig er glad for kablede headset og ikke gider dongles, så er OnePlus 5T igen et godt valg.

Konklusion: Hvad går du glip af?

For pengene er OnePlus 5T en glimrende smartphone, men hvad går du glip af?

Du går glip af et vandresistent design. Det er de fleste andre toptelefoner.
Du går glip af et fremragende kamera. Huawei Mate 10 Pro, de nye iPhones, HTC U11 og Samsungs S8 og Note 8 er alle stadig markant bedre på kamerafronten. OnePlus 5T’s kamera er acceptabelt.
Du går glip af Android 8.0, Oreo. Selvom telefonen lige er blevet lanceret, så kommer den stadig med et år gammel software.

Men ellers får du mange af de samme salgsparametre som hos topproducenterne: Lynopladning, stor OLED-skærm, bedste processor og hukommelse og et godt og flot design samt en lynhurtig fingerskanner.

Der er også ansigtsgenkendelse, der er lynhurtig, og som vi endnu ikke har kunne snyde med et gammel Facebook-billede, som vi kunne med Samsung S8’s ansigtsgenkendelse.

Alt sammen til en lavere pris end konkurrenterne.

Er kameraet vigtigt? Så vælg en anden producent. Ellers er OnePlus 5T et åbenlyst godt valg.

Læs også: Få svaret: Er iPhone X virkelig 1.800 kroner bedre end en “almindelig” iPhone 8 Plus?

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    Region Midtjylland

    License Manager med blik for overblik

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    BI-koordinator / IT & administrativ support

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Midtjylland

    Annonceindlæg fra DE-CIX

    At opnå ægte digital suverænitet kræver modstandsdygtig netværkes struktur

    Ønsket om digital suverænitet er blevet mere udbredt i løbet af det sidste årti.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S