Her er pensionskassernes plan med at købe TDC: Står klar til at investere massivt i mobil- og bredbånd

De tre danske pensionskasser, der forsøger at købe TDC, har allerede udarbejdet detaljerede planer for selskabet og er klar til at investere massivt. Målet er at bruge TDC til at sikre alle danskere 1GB/s-bredbånd inden for de næste syv år.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Det store konsortie bestående af en række danske pensionskasser samt den australske investeringsbank Macquarie, der forsøger at købe TDC, har allerede udarbejdet detaljerede planer for TDC.

Konsortiet, der består af PFA, PKA, ATP og Macquarie, afleverede i slutningen af januar et opkøbstilbud på TDC, men TDC har takket nej til tilbuddet.

Det kan du læse mere om her: Pensionskasser forsøger at købe TDC for 38 milliarder kroner - men TDC siger nej.

“Konsortiet har udarbejdet detaljerede planer for TDC. Det er konsortiets intention, at den langsigtede strategi for TDC vil tilskynde og understøtte innovation i den danske telesektor, forbedre kundeservice, TDC´s produkttilbud og øge konkurrencen,” lyder det i en udsendt meddelelse, som du kan læse her.

Her fremgår det, at konsortiet med et køb vil ‘investere væsentligt i netværksinfrastrukturen.’

“Dette vil resultere i en væsentlig opgradering af både mobil og bredbåndsdækningen i Danmark,” lyder det.

Ambitionen er 1GB/s

Pensionskasserne har en ambition om, at de vil bruge TDC som motor til at øge hastigheden og dækningen af fiber-bredbånd i Danmark ganske betydeligt.

Målet er, at alle danskere inden for de kommende syv-otte år skal have adgang til 1GB/s bredbånd 

"Dermed overgår konsortiets planer regeringens mål om 100 mb/s for hele Danmark," lyder det.

Pensionskasserne peger desuden på, at ambitionen er at "reducere infrastrukturduplikationen og accelerere kvaliteten, udvidelsen og hastigheden af alle telenetværk på tværs af hele Danmark."

Pensionskasserne har ingen planer om at afskedige TDC-medarbejdere, hvis et opkøb går igennem.

TDC har afvist tilbuddet, men holder dog fortsat døren åben for videre dialog.

I en fondsbørsmeddelelse meddeler TDC således, at selskabet 'vil forblive åben ift. at overveje alternativer, som leverer den bedste værdiskabelse for aktionærerne fremadrettet.'

Den melding byder pensionskasserne velkommen, meddeler de.

"Konsortiet vurderer, at dets planer og forslaget er attraktivt for aktionærer, TDC og Danmark. Konsortiet anerkender den udvikling selskabet har været igennem de seneste år og byder muligheden for at indgå i dialog med bestyrelsen i TDC velkommen," skriver pensionskasserne.

Læs også: Pensionskasser forsøger at købe TDC for 38 milliarder kroner - men TDC siger nej.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S