Test af Plantronic Voyager 8200UC: Et godt headset hvis du virkelig ikke gider lytte til dine kollegaer

Voyager 8200UC er et støjreducerende headset til kontormiljøet. Og det lyder ganske godt, men har - desværre - nogle fejl og mangler.

Artikel top billede

Støjreducerende headsets er det bedste våben mod de forfærdelige åbne kontormiljøer, de fleste af os befinder os i, når vi er på arbejde.

Otte timer hver dag med tastaturstøj, larmende kollegaer, telefonlyde og chefer, der beder dig om at hoppe af Facebook.

Listen over forstyrrelser er lang.

Med det rette headset, kan du filtrere de fleste irriterende lyde fra. Plantronics Voyager 8200UC er et headset optimeret til kontorbrug, og der er rigtig mange fordele headsettet til 2.500 kroner.

Glimrende lydkvalitet

Vi begynder med det mest positive: Lydkvaliteten.

Plantronic Voyager 82200UC er et headset skabt til arbejdspladsen med dertilhørende indbyggede “unifying communication”-elementer (deraf UC-delen i navnet), og derfor er der også fokus på at få stemmer til at lyde så godt som muligt.

Lydoplevelsen er stabil - vokaler i sange og stemmer i podcasts samt opkald er krystalklare, og bassen er varm og tilpas stærk uden at blive anmassende. 

Lyder det lige så godt som et egentligt high end-headset kun beregnet til musik såsom B&O Plays H8? Nej, men det lyder stadig ganske godt.

Vi har testet lyden på headsettet via en forbindelse til Macbook Pro, en Lenovo Thinkpad og en OnePlus 5T med apt X HD.

Middelmådige materialer

Selve headsettet sidder fortræffeligt på hovedet, og de bløde memory foam-puder presser ikke voldsomt - heller ikke når man som denne anmelder bærer briller.

Vi har uden problemer haft headsettet på en hel arbejdsdag uden at få ømme ører. Det må siges at være “bestået.”

Puderne og remmen over hovedet er dækket i stof og en form for læder, der føles behageligt, mens resten af headsettet er bygget i plast.

Ved første øjekast er headsettet nydeligt og vil næppe stjæle opmærksomhed, men efter et par måneders brug begynder der at vise sig små-skavanker.

Omkring knapperne på hver højttaler sidder et metalnet, hvis tråde så småt er begyndt at løsne sig. Ud over at det ikke ser særlig pænt ud, så kan du faktisk stikke dig på de små tråde.

Ligeledes er kontrolpanelet til at styre musikken bygget i en Playmobil-agtig plast, der bare ikke føles godt at betjene, og det er til trods for, at selve knapperne fungerer godt, og at det er let at styre både musik og indgående opkald.

Voyager 8200UC oplades via MicroUSB, og du kan tilslutte et almindeligt minijackstik, hvis du vil spare på batteriet. Det holder desuden til omkring 20 timers brug.

Acceptabel støjreduktion

Støjreduktion er normalt en evne, der forbindes med enten Bose, Sennheiser eller Sony, men også Plantronics forsøger at være med på vognen.

Den indbyggede aktive støjreduktion imponerer dog ikke helt.

Den formår at fjerne den til tider forstyrrende baggrundstone i et storkontor, og den tager toppen af kliklydene fra et tastatur, men heller ikke meget mere end det. Der er langt fra Voyager 8200UC og så til Boses QuietComfort-headset eller Sonys 1000XM2.

Og så virker det jo lidt pjattet, at der skulle være to niveauer af støjreduktion, når man ikke kan høre forskel på de to.

Unifying Communication

Headsettet er erhvervsrettet og har selvfølgelig en række evner på området.

Du kan let styre både musik og opkald via headsettet knapper - her er ingen dårlig touch-styring - og der sidder et accelerometer, der stopper musikken, når du tager headsettet af hovedet. Lækker, men ikke unik funktion.

Du kan også forbinde headsettet til et hav af forskellige “unifying communication”-platforme og IP-telefoni såsom eksempelvis Skype for Business, så du kan tage et opkald direkte fra headsettet.

Mikrofonerne på headsettet er ligeledes gode, men ikke på niveau med Sennheiser Communications tilsvarende i det også noget dyrere MB660-headset.

Konklusion:
Plantronic Voyager 8200UC er et godt headset til arbejdspladsen, men du betaler virkelig for det.

2.500 kroner for et headset, der ikke har den kraftigste støjreduktion, er i overkanten.

Dertil kommer et metalnet, der stikker i fingrene efter et par måneders brug.

Det kan selvfølgelig være, at vi bare har "manhandled" vores test-headset lidt for hårdt, og lydoplevelsen er rigtig god med en stærk bas, masser af detaljer og en klar vokal, og sammen med de mange tilslutningsmuligheder med IP-telefoni, kan headsettet være en overvejelse værd. 

Læs også: Test: Sennheiser-headset er dit bedste værn mod larmende kollegaer

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Business Architect

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S