Test: Brugervenligt wifi i hele huset med Ubiquiti Amplifi HD

AmpliFi HD Mesh-routeren er det nemmeste wifi-netværk jeg nogensinde har sat op derhjemme. Ikke nødvendigvis det hurtigste, men det nemmeste. Læs anmeldelsen her.

Artikel top billede

AmpliFi HD Mesh-routeren er det nemmeste wifi-netværk jeg nogensinde har sat op derhjemme. Ikke nødvendigvis det hurtigste, den pris går til Netgears Orbi-løsning, men det nemmeste.

Og nemt er godt.

Også selvom du måske, som mig, er typen der nostalgisk husker hvordan du i tidernes morgen styrede din Cisco 677-router via Telnet-adgangen og mystiske kommandoer.

Det var tider. Men for dine forældre, svigerforældre og mindre tech-kyndige venner var og er det sort magi - sort magi, som får dem til at ringe til dig, hver eneste gang deres wifi får hikke.

Med AmpliFi vil jeg påstå, at de sandsynligvis med en minimal instruktion selv ville kunne sætte hele hjemmenetværket op – og dermed, med de to medfølgende mesh-stationer, nå ud til selv de mest wifi-døde hjørner af deres hus.

Mesh-system sikrer wifi i hele huset

For Amplifi er et såkaldt mesh-baseret wifi-system, hvor en central router kommunikerer med en eller flere (i denne pakke to) eksterne satellitter for at sikre, at dit wifi når ud i hjørnerne af din bolig eller virksomhed.

Du kan se hvordan mesh-systemet virker herunder. Artiklen fortsætter under billedet...

Det hele sker i øvrigt ved, at du starter med at downloade AMPLIFI appen fra app-storen og følger de detaljerede instruktioner.

Den brugervenlige tilgang bliver i øvrigt yderligere understreget af routerens kvadratiske og minimalistiske design og hvide farve. I det hele taget minder routeren mere om moderne køkkenudstyr end de traditionelle routeres sorte rumskibs-lignende look.

På forsiden af Amplifi-routeren finder du desuden en enkelt rund touchskærm, hvor du nemt kan få oplysninger om den aktuelle samlede datatrafik, port-status og om der eventuelt er en opdatering af routerens software – noget du kan klare med et enkelt tryk for skærmen. Fedt!

Samme enkelthed fortsætter i øvrigt inde i app´en, som er den eneste måde at styre routeren på. Her er interfacet enkelt og fokuseret på opgaver som at ændre password, tilføje nye satellitter, overvåge de tilkoblede enheder, starte et gæstenetværk, åbne porte og lignende praktiske opgaver.

Til gengæld finder du ikke mystiske indstillinger om preamble eller tx-værdier - og er du typen som vil pille ved dem, så skal du finde en anden router.

Personligt var jeg i første omgang skuffet over de få muligheder, men må tilstå at jeg efter knapt to måneders drift faktisk ikke kan sætte fingeren på, hvad det er jeg savner af indstillinger.

Højere hastighed med Orbi, bedre dækning med Amplifi

Er wifi-hastigheden afgørende for dig, bør du dog overveje Netgears Orbi-løsning i stedet. Men kun hvis du har en internetforbindelse på mere end 300-400 mbit.

Jeg har testet Amplifi sammen med Netgears Orbi på min 1 gigabit-fiberforbindelse i flere måneder i et hus på 170 m2 med kælder.

På kabelbaserede forbindelser er de begge to rigtigt gode og stabile enheder som leverer hastigheder, som ligger meget tæt på den reelle maksimale hastighed jeg kan forvente fra en 1 gigabit-linje (870-930 megabit på de bedste målinger).

Når det kommer til wifi er hastigheden med Amplifi i bedste fald, hvad der svarer til ca. 300 megabit en til to meter fra routeren og ned til ca. 50 megabit 10-15 meter væk og en etage oppe - også selvom et mesh-point med god forbindelse til moderskibet ikke var mere end nogle meter væk fra den nye placering.

Det gør Orbi bedre, her får jeg hastigheder helt op til 300-400 mbit inden for et par meter fra base-stationen og lignende hastigheder fra satellitten placeret 10 til 15 meter fra basen. Desuden er hver Orbi-satellit udstyret med 4 ethernetporte, som lader dig tilkoble udstyr, der ikke kan eller skal direkte på dit wifi, men som kan nyde godt at satellittens dedikerede forbindelse til routeren.

Netgears Orbi-satellitter er klart de største med en rund næsten organisk form, som får strøm via en medfølgende strømforsyning. Amplifi-enhederne er væsentligt mindre, men til gengæld skal de sættes direkte i en stikkontakt, hvilket i et ældre hus med stikkontakter midt på væggen resulterer i en direkte grim løsning. I hvert fald i denne anmelders øjne.

Det burde gøre Netgears Orbi til førstevalget. Men Orbi er ikke uden egne udfordringer - og det skyldes ikke mindst prisen.

Amplifi vinder på prisen

Først og fremmest leveres Amplifi to satellitter ved siden af routeren, mens Orbi kun kommer med én satellit og en ekstra koster næsten 1.900 kroner. En pris som skal lægges oven i startprisen for routeren og en satellit på næsten 3.000 kroner - så totalprisen for router og to satellitter bliver næsten 5.000 kroner.

Til sammenligning koster Amplifi og de to satellitter helt ned til 2.500 kroner, eller cirka halv pris for samme dækningsområde.

Så har du lynhurtigt internet på mere end 100 mbit derhjemme, dybe lommer og er wifi-hastigheden vigtig vil vi anbefale Netgears Orbi. Og så i øvrigt at få trukket nogle kabler, så dine enheder reelt kan udnytte den høje hastighed.

Er dit net derimod lidt tættere på normal ADSL/VSDL-hastighed og har du behov for at komme helt ud i hjørnerne af et stort areal burde Amplifi-routeren kunne stille dig tilfreds - og måske endda lette din supportopgave hos eventuelle familiemedlemmer.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S