Morgen-briefing: Konflikt udskydes i yderligere to uger / 900.000 Airbnb-overnatninger i Danmark i 2017 / Telia og Telenor frygter for bredbåndskonkurrencen

Konflikt udskydes i yderligere to uger. 900.000 Airbnb-overnatninger i Danmark i 2017. Telia og Telenor frygter for bredbåndskonkurrencen. Facebook står overfor stor retssag på grund af ansigtsgenkendelse. Rengøringsplatform på vej på børsen. Netflix skovler penge ind.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Konflikt udskydes i yderligere to uger

Efter lange forhandlinger besluttede forligsmand Mette Christensen i nat at udsætte den varslede konflikt i yderligere to uger.

Det betyder, at der ikke kommer det, som hun kalder for ‘arbejdsstandsninger’ i denne omgang, da hun vurderer, at der trods alt er så meget fremdrift i forhandlingerne, at noget kunne tyde på, at parterne faktisk kan nå hinanden.

Mange hundrede offentligt ansatte it-folk vil blive involveret i tilfælde af konflikt.

Du kan læse mere her: 500 uorganiserede it-folk skal holde liv i statens it-systemer under konflikt.

900.000 Airbnb-overnatninger i Danmark i 2017

Mere end 900.000 turister overnattede via Airbnb i Danmark i 2017, lyder det fra selskabet.

I gennemsnit tjente en dansk vært 14.970 kroner på at udleje sit hjem i gennemsnitligt 23 dage, lyder det fra selskabet.

Mest populær var København, hvor næsten 510.000 turister lejede sig ind i 2017 via Airbnb, hedder det.

Telia og Telenor frygter for bredbåndskonkurrencen

TDC-konkurrenterne Telia og Telenor frygter for konkurrencen på det danske bredbåndsmarked, skriver Økonomisk Ugebrev.

De to selskaber opfatter konkurrencen som 'mangelfuld og utilstrækkeligt,' skriver ugebrevet, som anfører, at konkurrencen undergraves af samordningen mellem TDC og energiselskabernes fibernet.

"I dag er markedet for højhastighed nærmest ikke reguleret. For os er det afgørende, at der bliver givet adgang til højhastighedsnet, der til enhver tid er tilgængelig på rimelige samt ligelydende vilkår og til konkurrencedygtige priser, således at slutbrugerne får et mere varieret udbud, og det står dem frit for, hvor de vil købe deres bredbåndstjenester," siger administrerende direktør i Telenor Danmark, Jesper Hansen til Økonomisk Ugebrev.

Det er snart fire år siden, at Erhvervsministeriet i en rapport fastslog, at der var utilstrækkelig konkurrence på bredbåndsmarkedet.

Det kan du læse mere om her: Professor: Dansk bredbånds-konkurrence fungerer langt fra optimalt

Facebook står overfor stor retssag på grund af ansigtsgenkendelse

Facebook er jo i vælten for tiden. Og nu står selskabet også overfor et massesøgsmål - et såkaldt class action suit - i USA.

Her beskyldes selskabet for ulovligt og uden tilladelse at have anvendt teknologier til ansigtsgenkendelse på billeder uden at have fået tilladelse fra brugerne.

Ifølge Facebook har beskyldningerne ikke noget på sig, og selskabet bedyrer, at det vil tage kampen op i retten.

Rengøringsplatform på vej på børsen

Flere kendte iværksætter har forhåndstegnet aktier i rengøringsplatformen Happy Helper, der bliver børsnoteret 26. april, skriver Børsen.

Det drejer sig ifølge avisen blandt andre om Casper Blom og Karim M’Barek. Happy Helper forventer underskud på mere end 10 millioner i indeværend regnskabsår.

Børsnoteringen ventes at værdifastsætte selskabet til cirka 120 millioner kroner.

Netflix skovler penge ind

For første gang nogensinde står Netflix’ omsætning i lande uden for hjemlandet USA til at blive større end omsætningen på hjemmemarkedet.

Omsætningen er i seneste kvartal steget med 40 procent til 3,7 milliarder dollar i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor. Netto-indtjeningen er steget med 63 procent til 290 millioner dollar.

Selskabet planlægger at spendere meget store summer på både indholdsproduktion og ny teknologi i det kommende år.

Annonce

Scan Global Logistics

PMO Project Manager

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S