Anmeldelse: Tre af de største episoder fra E3-messens historik

E3-messen er altid god for en masse fantastiske historier når det gælder spilbranchen, og vi fortæller her om tre af de bedste.

Artikel top billede

Portal 2 blev ligesom tidligere Valve udgivelser en gigantisk succes. Sidenhen har Valve forsøgt sig med men udfordrer til konsollerne, i form af deres Linux-baserede Steam Machines (en PC platform med Steam som styresystem), som dog endnu mangler at finde stor succes.

I den kommende uge går det løs i Los Angeles. E3 eller Electronic Entertainment Expo som er det officielle navn på verdens største spilmesse, er klar til over en lille uges tid at tryllebinde spilfans over hele verden.

Som sædvanligt foregår det med store præsentationer fra både Sony, Microsoft og Nintendo, og skulle man have lyst til at følge det hele kan det gøres gennem de streams som giganterne hver især stiller gratis til rådighed.

Vi fortalte tidligere om nogle af de spil vi glædede os til at høre mere om på årets messe, men denne gang fortæller vi om tre af de største historier fra tidligere versioner af messen, som på den ene eller anden måde kom til at påvirke spilbranchen som vi kender den i dag.

1. Sega annoncerer pludselig udgivelse af Sega Saturn (1995).

Med deres Super Nintendo havde Nintendo forventet totalt at dominere konsolmarkedet, men havde fået uventet konkurrence fra Sega og deres Mega Drive (eller Genesis på det amerikanske marked), der via et blåt pindesvin og nogle virkeligt stærke sportstitler havde sat sig tungt på det amerikanske marked.

Det var derfor et Sega med masser af medvind, der i længere tid havde arbejdet på en efterfølger der skulle kunne bringe gigantens populære arkadetitler hjem på forbrugernes flimmerkasser.

Overraskelsen var dog alligevel stor da Sega ikke kun stod klar til at demonstrere alle Sega Saturns herligheder på 1995-udgaven af spilmessen, men samtidigt også annocerede at konsollen var blevet sat til salg med det samme – fire måneder tidligere end forventet.

Den slags overraskende ikke kun publikummet der i bred grad stadig havde det lidt svært med prisen på $399, men også de butikskæder der havde tænkt sig at sælge konsollen, og heller ikke var blevet gjort opmærksom om den nye lanceringsdato.

Fadæsen blev total, da Sony på samme messe annoncerede den teknisk stærkere PlayStation og udmanøvrerede Sega med et simpelt budskab der hed ”299” - prisen på konsollen, der altså var $100 billigere end konkurrenten.

2. Gabe Newell gør overraskende entre (2010).

Som det daglige overhoved bag spilgiganten Valve, har Gabe Newell masser at se til, selv når det ikke drejer sig om at slette ”Hvornår udkommer Half-Life 3”-emails fra hans indbakke.

En af disse opgaver er at fundere over i hvilken retning spilindustrien bevæger sig, og hvordan Valve bedst kan være med når det sker. Det betyder blandt andet at Newell flere gange har udtalt sig negativt om lukkede eller retriktive platforme som Windows også flere af de mest populære konsoller.

I 2010 var det således Sony der havde fået på puklen af Valve-grundlæggeren, grundet flere af de valg der var blevet foretaget under designet af PlayStation 3, der både hardware og softwaremæssigt var lidt af en rodebunke.

Den slags blev udpenslet i flere forskellige interviews, hvor Newell blandt andet kaldte maskinen for ”spild af tid”, og kritiserede den unødvendigt komplicerede arkitektur – noget som han for øvrigt fik medhold i efterfølgende.

Overraskelsen var derfor stor da Newell dukkede op under Sony’s E3-præsentation, takkede Sony for ikke at have tævet ham til lirekassemand, og fortalte at efterfølgeren til det populære puzzle-eventyr Portal, også var på vej til PlayStation 3.

Newell er ikke nødvendigvis bakket af i sin kritik af lukkede systemer siden, men gigantens populære udgivelser er dog alligevel udkommet på alle de største konsoller.

3. Nintendo ligger ny stil for dagen (E3 2004).

Kombattanterne i konsolbranchen har af nærmest uransagelige årsager haft det med at begå så alvorlige og åbenlyse fodfejl ved hver ny konsolgeneration, at de på det nærmeste har foræreret førertrøjen væk til en af konkurrenterne.

Typisk har den slags udspillet sig mellem Sony og Microsoft, mens Nintendo har bevæget sig rundt i deres egen verden, hvilket dog alligevel har betydet at populariteten af deres konsoller har været voldsom svingende – for hver Switch har der med andre ord været en WiiU.

Tilbage i 2004 befandt Nintendo sig i en af deres udfordrende perioder, fordi salget og software-understøttelsen af deres Gamecube havde svært ved at følge med konkurrenterne. Der var brug for nye takter, hvilket var særlig vigtigt på en messe som E3 hvor firmaets fremtid skulle italesættes over for verdenspressen.

Løsningen hed Reggie Fils-Aime, og selv om hans fortid ikke havde spil på samvittigheden, men i stedet bestod af den ene succes efter den anden i den amerikanske erhvervsverden, gik han på scenen men en selvtillid og pondus der snart skulle cementere at Nintendo igen havde fundet gejsten.

Med sætningen “My name is Reggie. I’m about kicking ass, I’m about taking names, and we’re about making games.” lagde han stilen for dagen, og siden har hans præsentationer på E3-messen været lidt af højdepunkt. Han har aldrig været bange for at gøre grin med sig selv (søg eventuelt på ”My Body is Ready!”), men samtidigt har man heller aldrig været i tvivl om at han tror på sagen og derfor altid leverer med overbevisning, hvilket havde været et svagpunkt førhen ved de alt for høflige Nintendo præsentationer.

Læses lige nu

    Annonce

    Gyldendal A/S

    Erfaren udvikler med AI-fokus

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest