Lytter din telefon hemmeligt med på din samtale? Ny forskning er kommet nærmere et svar

Der har floreret adskillige historier og tv-programmer om, at din telefon hemmeligt lytter med på din samtale. Et nyt forskningsprojekt har afprøvet tesen i et år og er kommet nærmere et svar.

Artikel top billede

Hvis du pludeslig højt og tydeligt, med din telefon ved siden af dig, bruger et ord som kattemad, vil der så begynde at dukke digitale reklamer op for Kitten Digestive Health 400 gram eller Whiskas 7+ Senior med Laks i din browser?

Det har et forskerhold fra Northeastern University sig for at komme nærmere. Skal man tro forskernes resultater, kan du godt slå koldt vand i blodet.

"Vi har ikke set noget bevis, for at folks samtaler bliver optaget hemmeligt."

Sådan siger David Choffnes til Gizmodo.com, der er en af forskerne bag en ny offentliggjort undersøgelse, hvor fem forskere har testet teorien om, at ens smartphones eller apps via for eksempel Facebook hemmeligt lytter med på samtaler.

"Det, som folk ikke synes at forstå, er, at der er mange andre måder at tracke dagligdagen på, som ikke involverer din telefons kamera eller mikrofon, og som giver en tredjepart ligeså omfattende et billede af dig," fortsætter han.

Der har floreret adskillige mere eller minder underbyggede historier og tv-programmer, der afgrænset er kommet frem til konklusionen, at telefonerne og forskellige apps nødvendigvis hele tiden må lytte med, da der pludselig dukker besynderlige målrettede reklamer op baseret på det sagte.

Se eksempelvis Yousee Special-videoen nederst i artiklen, hvor komikeren Magnus Milang og hans lillebror ender op med en reklame for longboards, efter som et eksperiment, bevidst at have sagt ordet over flere dage.

Læs også: Android-telefoner lyver for brugere om sikkerhedsopdateringer: “Det er stort set umuligt for brugeren at vide, hvilke patches der rent faktisk er installeret”

Undersøgelsen

De nye resultater, der altså afviser teorien om, at telefonerne lytter med på samtaler, er baseret på et års eksperiment, der involverede mere end 17.000 af de mest populære Android-apps. Applikationerne hørte enten til Facebook eller sendte informationer til Facebook.

9.000 af applikationerne, som forskerne så nærmere på, havde adgang til at tilgå telefonens kamera og mikrofon. I alt blev der brugt 10 Android-telefoner i forsøget, som gjorde brug af automatiserede programmer til at interagere med hver enkel app og analysere den trafik, den genererede. Her så de specifikt efter om, der blev genereret og sendt medie-filer, og navnlig om de i så fald bliv sendt videre til en uventet part.

Forskerne vil ikke gå så vidt som at sige, at deres studie definitivt har afvist tesen om telefonernes hemmelige aflytninger, men de fandt ikke et eneste bevis for, at det skulle være tilfældet.

Undersøgelsen har dog også sine begræsninger og forbehold. Dels det faktum, at telefonerne blev styret via programmer og ikke af mennesker. Dermed er der altså en risiko for, at applikationernes eventuelle 'aflytningsfunktioner' bare ikke er blevet aktiviteret rigtigt, fordi handlingerne har været anderledes.

Dels blev telefonerne holdt i et kontrolleret miljø, og kom ikke rundt om i verden, som de sædvanligvis har vane for. Og endelig påpeger forskerne også et forbehold om, at hvis lydoptagelser er blevet transskriberet til tekst, før de er blevet sendt videre, vil programmet ikke have opfanget det.

Undersøgelsen melder heller ikke noget om, hvad vi kan regne med i forhold til for eksempel iPhones og iOS.

Du kan finde undersøgelsen her.

Læs også: Slut med spionage: Android-apps må ikke længere bruge mikrofon og kamera i baggrunden på din smartphone

Opdager et foruroligende mønster

Til gengæld opdagede forskerne en anden foruroligende praksis, nemlig at nogle apps optog telefonens skærm og sendte den information videre til tredjeparter.

Undersøgelsen viste et mønster om, at screenshots og videooptagelser af de aktiviter, der skete inde i en app, blev sendt videre. Forskerne påpegede det skræmmende ved, at brugere ikke blev gjort opmærksom på dette, og at ikke alle applikationer bemærker det i deres retningslinjer.

Gizmodo fremhæver, at optagelserne af interaktioner med applikationer meget vel kan føre til indsamling af private beskeder, personlig information eller passwords.

"Med andre ord, indtil smartphone-producenter gør dig opmærksom på, hvornår din skræm bliver optaget eller giver dig muligheden for at slå det fra, har du endnu en ting at være paranoid omkring," skriver Gismodo blandt andet.

Hvis man skal tage undersøgelsen for gode vare, er nøjagtigheden af de reklamer, man som bruger bliver udsat for, altså mere et resultat af bunkevis af data om digital og fysisk adfærd, der indsamles via applikationer og diverse andre kilder.

Læs også: Google: Android er verdens mest sikre styresystem (hvis du har den rigtige version)

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks