International telegigant henter tidligere KMD-vice president som ny nordisk chef

Jesper Kryhlmand forlader sin stilling hos KMD for at varetage jobbet som nordisk topchef for den internationale ICT-udbyder T-Systems, der har Deutsche Telekom i ryggen.

Artikel top billede

T-Systems har været på rov i KMD for at finde selskabets nye topchef for den nordiske afdeling.

Valget er faldet på Jesper Kryhlmand, der i august 2017 stoppede i en stilling som executive vice president hos KMD.

Han afløser dermed hollandske Rolf Hellemons, der har været administrerende direktør for T-Systems nordiske aktiviteter siden 2014.

Hollænderen fortsætter i en international stilling hos Deutsche Telekom-gruppen, der ejer T-Systems.

Jesper Kryhlmands største opgave bliver et øge kendskabet til T-Systems løsninger på det nordiske marked.

"Jeg glæder mig til at være med til at løfte kendskabet til T-Systems op på det niveau, virksomheden fortjener. T-Systems er en internationalt anerkendt digitaliseringspartner med en unik profil. Hos T-Systems kan kunderne kombinere globale ICT-services med en sikker europæisk cloudservice," lyder det fra Jesper Kryhlmand, i en pressemeddelelse i forbindelse med udnævnelsen.

Kommer med ledelseserfaring

Udover jobbet hos KMD tæller Jesper Kryhlmands CV blandt andet ledelsesposter hos CSC og HP Enterprises, hvor han var landechef for Schweiz og Østrig.

Derudover har Jesper Kryhlmand udført bestyrelsesarbejde for IT-Branchen og Dansk Erhverv.

"Jesper er en erfaren topleder, der har leveret resultater. Han kender branchen godt, og med hans måde at møde virksomhederne på er vi sikre på, at han den helt rette til at løfte T-Systems i Norden til næste niveau," lyder det i pressemeddelelsen fra senior vice president for international sales i T-Systems, Steffen Schlaberg.

T-Systems er en ICT-udbyder, der blandt andet leverer fastnet og mobilløsninger til kunder verden over, herunder den danske transportvirksomhed DSV.

Selskabet råder over 38.000 medarbejdere fordelt på kontorer i mere end 20 lande.

Sidste år omsatte selskabet for 7,1 milliarder euro, svarende til over 50 milliarder kroner.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S