Huawei Matebook X Pro brillerer i test – her har de etablerede pc-producenter virkelig noget af frygte

Huawei mener det seriøst med sin nye bærbare. Den giver de etablerede laptop-producenter noget at tygge på. Computerworld er tæt på at tildele de maksimale seks stjerner. Men gør det ikke alligevel.

Artikel top billede

Hen over sommeren 2018 har Huawei kunnet kalde sig for klodens næststørste mobilproducent, ved at overhale Apples styksalg på overbevisende vis.

Se også: Huawei løfter sløret for ambitiøst mål: Vil være klodens førende smartphone-producent inden udgangen af 2019

Det er dog ikke kun på smartphone-fronten, at kinesiske Huawei har store ambitioner.

Men med MateBook X Pro er det tydeligvis et andet Apple-produkt Huawei har i sigtekornet.

Som den opmærksomme læser sikkert for længst har spottet, er den kun et par slåfejl fra at blive stavet som MacBook Pro.

Pro ydre

Huawei har da tydeligvis også skelet til Apples Mac-produkter, særligt MacBook Air, da MateBook X Pro blev til.

Her disker mobil- og laptop-producenten op med et nydeligt aluminiumsdesign, der forener et kileformet ydre med skiftevis skarpt optrukne kanter og bløde kurver.

Den er dog ikke skåret ud af et enkelt stykke aluminium og godstykkelsen er måske en µ eller to tyndere end hos forbilledet fra Apple.

Det ændrer dog ikke ved, at det er en ualmindeligt velklædt business-maskine, som Huawei har smækket sammen her.

Man glædes samtidig over, at maskinen både fylder og vejer minimalt i forhold til det udstyr, den byder på.

Maskinen vejer bare 1,34 kilo, mens den kompakte 65W-oplader med dens lige lovlige korte ledning vejer 202 gram. Alt i alt en smule lettere, tyndere og smallere end Apples mindste MacBook Pro 13.

Se også: To populære, men aldrende, Apple-produkter bliver omsider opdateret til efteråret

Spektakulært display

Mest imponerende bliver maskinen dog, når den tændes. Det tager kun en håndfuld sekunder, før vi er i gang, hjulpet godt på vej af den kombinerede power-knap og fingeraftrykslæser.

Så funkler et 13,9 tommer stort display op.

Kunststykket her er, at Huawei har spredt displayet, så det reelt udfylder hele udsynet.

I alt ender du så med 12 procent mere skærmareal og 46 procent flere pixels end hos Apples MacBook Pro 13.

Når skærmen samtidigt leverer sunde, kulørte farver, god kontrast og en fin lysstyrke, er det svært at kritisere den for noget.

Og så alligevel.

Huaweis kompromisløse skærmdesign betyder nemlig, at web-kameraet ikke kan være der. I stedet er det klemt ned i en sjov klapanordning inde i tastaturet.

Det er gemt af vejen, når det ikke bruges. Så behøver man ikke at frygte overvågning fra det frontvendte kamera.

Se også: Vi tester Asus ZenBook Pro 15: Den er både vild og skør med sin dobbeltskærm, idéen bag er dog genial

Når den prikkes op, har den til gengæld et perfekt udsyn til det allerinderste af dine næsebor eller brystparti, medmindre din fingre kommer i vejen, mens du taster.

Dumt og ikke særligt flatterende – heldigvis, kan man sige, er opløsning ikke særlig høj.

Lyden fra højttalerne døjer også med at leve op til det flotte skærmbillede.

Der spilles nogenlunde højt og klart, men der ikke bund nok i lydbilledet til at udfordre de musikalske toner, som en Macbook Pro 13 kan levere.

Et stærkt setup

Når en let og slank bærbar skæres til, udfordres maskinen af, at der ikke er levnet meget plads til køling og strømslugende komponenter.

De stærkeste processorer og grafikkomponenter kunne man glemme alt om.

Alligevel er det lykkedes at stykke en overraskende stærk maskine sammen for Huawei i samspil med yderst strømeffektive og alligevel højtydende komponenter fra både Intel og Nvidia.

Her får du en 8. generation Core i5/i7 quad-core processor signeret af Intel assisteret af et Nvidia MX150 grafikkort (+1.000 kroner).

Den billigste konfiguration må dog undvære Nvidia-kortet og må ty til Intels indbyggede grafik.

Sammen med enten 8 eller 16GB RAM og 256/512 GB PCI-e forbundet SSD-lager, klarer denne maskine snildt alt hvad man ønske sig af en bærbar maskine i denne vægtklasse.

Læs også: Stortest af Macbook Pro 13: Her er dommen efter ni måneders test

Lidt gaming kan man også ty til med MX150 grafikkortet ombord, så længe man skruer ned for indstillingerne. Den aflaster også processoren på fin vis, eksempelvis når der renderes video i Adobes Premiere Pro.

Det hele køles af en enkel blæser som formår at forblive relativ lydløs i den testede Core i5 konfiguration – og det er til trods for, at termometret for længst har passeret de 30 grader her på kontoret.

Maskinen bliver dog varm, når den presses. Så varm, at jeg nødigt vil have den hvilende på mine svedende ben her i sommervarmen. Der hvor håndleddene hviler, bliver den heldigvis ikke meget mere end lun.

Batteriet, der skal drive det hele, er ovenikøbet et velvoksent eksemplar. Det er næsten halvanden gang større end i sidste års model.

Det rækker til en solid 8 timers arbejdsdag med kontoropgaver og under det halve, hvis krævende opgaver som videoredigering eller spil sættes i gang.

En fornøjelse at arbejde med

Diverse tilslutninger som USB og HDMI-porte har det med at uddø, i takt med at vores laptops bliver stadigt tyndere og lettere.

Heldigvis har Huawei bevaret et rimeligt udvalg af porte. Her får du to gange USB-C, som begge fungerer som strømstik, men kun det ene understøtter Thunderbolt.

Dertil kommer en enkel klassisk USB-port.

Samtidig inkluderer Huawei en adapter med HDMI og VGA-udgange og en ekstra USB-A port. Andre mærker tager sig godt betalt for den slags.

Det eneste, som jeg savner her, er en kortlæser til overførsel af mine billeder og film. Men i denne klasse af maskiner, er det en uddøende port.

Maskinens inputflader som tastaturet og touch-pad’en er også mere end godkendte. Der er ikke meget dybde i tasterne, men de reagerer træfsikkert. Touch-overfladen er derimod en fornøjelse: Det er stort og det reagerer prompte.

Årets laptop?

Jeg er meget tæt på at tildele Computerworlds maksimale seks stjerner til denne maskine.

Maskinen er flot, nydeligt skruet sammen, kraftig, sejlivet og ganske let at have med sig under armen. Prisen er ovenikøbet relativ skarp.

What’s not to like? Well, en ting eller to.

Nogle vil synes, det er petitesser, andre vil mene, at det er massive skæverter, men summa summarum bliver det det, der afholder Huawei MateBook X Pro fra at få Computerworlds allerfineste anmærkning: Webcam’et er decideret ringe, og højttalerne er middelmådige.

Kan du leve med det, får du, hvad der er markedets bedste maskine til dato.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Kickstart din karriere og bliv IT-supporterelev hos Haderslev Kaserne

    Sydjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Salesforce CTO - Nordics (Denmark)

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Sektionschef til Network Operations Management til opbygning af Forsvarets nye IT-platform

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Elektronik fagteknikker til Udviklingsdivisionen i FMI

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S