Hvis man udelukkende har lært Spider-Man at kende gennem et par ture I biografen, kan det være lidt svært at få øje på hvorfor den spindelvævsskydende teenager I årtier har været en af de mest folkekære superhelte.
Her kan det i stedet anbefales at skaffe sig adgang til Marvels bagkatalog af tegneserie-skatte, og opdage hvad der der helt præcist gjorde Steve Ditko og Stan Lees fortællinger om de lettere kejtede teenager så skelsættende, samt hvordan grundhistorien igen og igen er blevet moderniseret med de samme værdier intakte – seneste i form af Miles Morales.
Tilgangen fra Insomniac, udvikleren der de sidste fire har arbejdet på projektet, synes at have været den samme. Til trods for at mange af de forskellige Spider-Man spiludgivelser har ramt tættere på grundstammen end Hollywoods forsøg, er det første gang en udvikler har formået både at kanalisere de essentielle, såvel som de små detaljer ned i spilform og det gør hele forskellen.
Læs også: Anmeldelse: I Hellblade er den største fjende skræmmende realistisk
Det starter med bevægelse. Alle der har set Spider-Man i aktion i et tegneseriehæfte eller på lærredet, ved at en stor del af fascinationen ved ham er hans evne til at bruge New York som hans helt egen legeplads, og det er nærmest perfekt overført her.
Skyskrabere, lysmaster, stilladser og resten af storbyens betonjungle fungerer glimrende som et springbræt for den adrætte helt, og et solidt kontrolsystem åbner op for et væld af muligheder, når man først har taget sig tiden til at lære det, samt åbnet op for nogle af de ekstra evner der gør det hele endnu sjovere.
Helt så godt er kampsystemet ikke, der er holdt endnu mere simpelt og har lært en lektie eller to fra andre superhelte-spil. Det hele er fokuseret omkring timede angreb og parader, samt indlæring af fjendernes forskellige angreb, og trods at det fra tid til anden kan være udfordrende, gemmer det ikke på en dybde eller fleksibilitet det gør det til noget særligt. Det er ærgerligt, for det ser elegant ud når man nærmest uden at røre jorden uddeler kæberaslere til bølle-bander og nederdrægtige super skurke.
Flere kræfter synes der i stedet at være blevet brugt på den åbne verden og den enorme mængde af opgaver som den indeholder. Tempoet får man selv lov til at sætte, hvilket er en positiv beslutning da man ikke skal bruge mere end et par timer med spillet før det kort man har tilgængeligt, er blevet fyldt med så mange missions-ikoner at det ligner nogen har tabt en pose chokolade-knapper ud over det.
Se også: F1 2018 anmeldelse: ”Alt bliver mere udfordrende med 300km/t”
Folk med hang til at ville færdiggøre deres spil fuldstændigt, kan altså med andre ord se frem til at blive hængende et godt stykke tid, men for os andre har det hele en tendens til hurtigt at begynde at virke lidt hult – en semi-kunsting ekstra påfyldning af spilletimer, der i højere grad følger en populær tendens end et krav fra de spillere der bruger tid på dem.
Alligevel har man ikke på noget tidspunkt lyst til at stoppe, for Insomniac har ramt rigtigt de steder hvor det virkelig gælder, og det betyder blandt andet at historien er den bedste i noget Spider-Man spil til dato. Her bydes på interne stridigheder forbryderkongerne imellem, samt en masse sidehistoriere der både involverer Parker og hans nærmeste på måder der kunne være taget lige ud af nogle af de bedre tegneserie-hæfter.
Den amerikanske udvikler fortæller det hele via et virkelig velspillende figurgalleri, hvilket naturligvis betyder at man kan blandt andet kan forvente smædekampagner fra J. Jonah Jameson, samt lettere kejtede og alligevel virkelig dejligt bekræftende samtaler mellem Parker og Mary Jane.
Det hele serveres i en grafisk indpakning der endnu engang får en til at overveje hvorvidt Sony har en stor bog med hardware-hemmeligheder, som de kun lader deres bedste venner få indblik i. Ligesom God of War og Horizon: Zero Dawn, presser også Spider-Man konsollen til det yderste og resultatet er betagende – særligt hvis man har en PlayStation 4 Pro og en HDR-kompatibel fladskærm.
Spider-Mans største problem som spil er dog at en anden superhelt allerede tidligere har grundlagt de fleste af de spilleregler som Insomniac har støttet sig op af, og måske endda gjorde det lidt bedre. Rocksteadys Batmark: Arkham Knight står stadig som det bedste superhelte spil på markedet, og selvom Spider-Man er mere tilgængeligt og byder på noget der i langt højere grad minder om en god tegneserie, er det ikke lige så ambitiøst og findpudset som Batmans seneste spileventyr var da det udkom.
Spider-Man er dog alligevel et virkelig solidt action-eventyr der vil kunne charmere fans af både genren og helten selv. Insomniac har godt styr på detaljerne og autenticiteten er i top, og har man før drømt om at slynge sig gennem New York og banke skurke til lirekassemænd, er her tale om et sikkert køb.
