Enden på sommerferien er lige omkring hjørnet for Formel 1-sporten, og man kan derfor være ganske sikker på at tusindvis af ingeniører lige nu er godt i gang med at lave de sidste beregninger, skrive den sidste kode og kigge de sidste tal igennem, før de 20 biler igen bliver sluppet løs.
I en sport mange mest af alt ser for at finde ud af hvordan det ser ud, når speederen presses i bund på de mest avancerede racerbiler i verden, er det nemt at glemme den utrolige mængde arbejde, der skal til for at skabe de rullende vidundere, samt det ubegribelige kørertalent der skal til for at betjene dem.
Man plejede at sige, at en få sekunder kort tankeblunder som “fik jeg sat låget på tandpastaen i morges?” var en nærmest garanteret tur i muren for en Formel 1-kører, og alligevel er kompleksiteten for kørerne kun blevet højnet de sidste mange år.
Benzin- og dækforbrug forventes at sidde på rygraden, inden du begynder at drømme om et sæde i motorsportens kongeklasse.
Når man dog samtidigt skal administrere ladning af elektriske turbosystemer, betjening af bagvinger og alskens andre systemer der lige så let kunnet have været del af en rumraket, med en fart på 300km/t og en i et felt med 21 andre biler, skal man være af en særlig støbning.
Codemasters har i årevis budt på nogle virkelige fornøjelige digitale version af det bedste fra F1-sporten. Hvor det dog tidligere primært handlede om overflade og “speederen i bund”-mentalitet, tog de med sidste års udgivelse et stort skridt i retningen af simulationen, hvor de fleste af de ovennævnte systemer også kom med for dem der ønskede at opleve dem. Resultatet var et virkelig solidt spil.
Se også: Anmeldelse af F1 2017: En herlig fortolkning af motorsportens kongeklasse
En smule overraskende er det derfor også at opleve, hvor meget alt til forveksling ligner sig selv i de første par timer med F1 2018. Herefter bliver det dog tydeligt hvordan Codemasters har snøret det hele bedre sammen, afrundet nogle af de skarpe kanter fra sidst og generelt har arbejdet på af finpudse alt det der fungerede så godt sidste gang.
Vælger man at gå i gang med karriere-delen, vil man ligesom sidst blive tilbudt at deltaget i de tre trænings-perioder forud for hvert løb, hvor gennemførelsen af forskellige udfordringer vil blive belønnet med erfaringspoints, som kan bruges til at præge udviklingen af bilen. I modsætning til sidst kan man dog ikke længere se hele evnetræet, hvilket betyder at man må satse lidt mere i håbet om store forbedringer.
Kampen mod de andre kørere foregår ikke kun på banerne, men også så snart man stiger ud af bilen hvor ens evne bliver vejet op mod alle de andre kørere i feltet. Sidder du eksempelvis i en Toro Rosso og skaffer et solidt antal point i hvert løb, vil de andre kørere og hold også begynde at bemærke dig, og da man altid kæmper for et sæde hos et bedre hold, vil man inden længe have deciderede rivaler på nakken, som har de samme mål som dig.
Selve ræsene er meget lig hvad man oplevede sidste år, hvilket ikke er en skidt ting. Codemasters har på det nærmeste altid formået at kommunikere vægt, greb og alle de andre aspekter der spiller ind i hvordan en bil opfører sig på en racerbane, virkelig godt og her er F1 2018 ingen undtagelse. Man mærker med det samme når gummiet i dækkene begynder at give op, ligesom særlig tæt kørsel i kampen om positioner vil gå ud over bilernes aerodynamiske kapacitet.
Hvis man vælger andet end den nemmeste sværhedsgrad, skal man dog også i højere grad en sidst holde øje med og administrere alle de beskeder man bliver givet fra pitten under løbet. Motorer slides løbende og skal derfor engang i mellem skånes, mens aktivering af mere energi fra de elektriske turbosystemer over et par omgange kan give dig ekstra fart til at overhale. Det er dog denne gang i højere grad manuelt arbejde, som skal styres med controlleren mens racerløbet står på, hvilket giver en fantastisk indlevelse.
Pressetække skal også læres, da interviews forud og efter løb kun giver dig et bestemt antal sekunder til at finde det rigtige svar, hvilket efterfølgende vil præge dit forhold med holdet. Selvom du har problemer med eksempelvis forvingen på bilen, kan det politisk rigtige derfor godt være at rose aerodynamikken i et interview, for i højere grad at motivere den del af holdet til at lave noget bedre i fremtiden.
Det er denne samhørighed der adskiller F1 2018 fra tidligere kapitler i serien. Alt synes denne gang at have et formål, og trods at man selv kan bestemme hvor stor en del af oplevelsen man vælger at opleve, vil de der forsøger at tackle hele pakken have en mere detaljeret, sammenhængende og sjovere oplevelse i vente end tidligere.
læs også: Anmeldelse: Tre af de største episoder fra E3-messens historik
