Ny strategi koster Travelwire millioner

Softwarehuset Travelwire, der udvikler systemer til rejsebranchen, fik et underskud på mere end fem millioner kroner sidste år. Det er sket midt i selskabets bestræbelser på at blive mere produktorienteret. Halvdelen af egenkapitalen er blevet formøblet. Travelwire forventer dog snart at komme på højkant igen.

En dyr treårsplan betyder, at danske Travelwire, der udvikler software til den globale rejsebranche, sidste år satte halvdelen af sin egenkapital til og dertil fik et resultat før skat på minus 8,3 millioner kroner.

? Vi er i gang med at ændre virksomheden fra at være en kundeprojekt orienteret virksomhed til at være en ren produktorienteret virksomhed, forklarer Lars Bratshaug, administrerende direktør, Travelwire.

Treårsplanen er opstået i kølvandet på, at den internationale koncern Cendant overtog Travelwire i 2002.

Cendant er amerikansk ejet, og koncernens 90.000 ansatte omsatte sidste år for 111 milliarder kroner og nåede et overskud på godt syv milliarder kroner.

Løfter omsætningen

2003 blev brugt til at etablere en verdensomspændende distributionsstrategi for virksomhedens to produkter, Travelwire Midoffice og Travelwire Point of Sale, der begge bruges af rejsebureauer.

? Den nye strategi skulle gerne give vores omsætning et kraftigt løft over de næste tre år. Vi har i første halvår i år allerede omsat for 20-25 procent mere, end vi omsatte for hele sidste år, siger Lars Bratshaug.

Travelwire A/SÅrsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning - -
Bruttofortjeneste5,017,4
Resultat før skat (8,3)1,2
Resultat(5,8)0,4
Egenkapital(2,3)3,4
Antal ansatte3623

Resultatet før skat på minus 5,8 millioner kroner betragter ledelsen som stærk utilfredsstillende.

Travelwire har tabt mere end halvdelen af egenkapitalen og er derfor omfattet af Aktieselskabslovens paragraf 69a vedrørende retablering af egenkapitalen.

? Vi forventer at retablere egenkapitalen gennem vores fremtidige indtjening, forklarer Lars Bratshaug.

Henter store ordrer

Travelwire har hentet flere store ordrer i år.

Som underleverandør til Ementor skal Travelwire levere en rejsebureauløsning til DSB Rejsebureau og har dertil skrevet kontrakt med en engelsk virksomhed om levering af en lignende løsning.

Den langsigtede forventning er at øge omsætningen med 20-25 procent om året de følgende tre år. Det er ligeledes forventningen, at indtjeningen før skat og afskrivninger følger med i samme takt.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS