Morgen-briefing: Ny app skal give brugerne billigere taxa-ture / Lars Larsen investerer 500 millioner i onlinehandel / Coop åbner for MobilePay i alle kædens butikker

Ny app skal give brugerne billigere taxa-ture. Lars Larsen investerer 500 millioner i onlinehandel. Coop åbner for MobilePay i alle kædens butikker. USA's forsvar køber headsets af Microsoft for tre milliarder. Rejseplanen udvider til cykler og delebiler.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen her fra Computerworld. Her kommer ugens sidste morgen-briefing med overblikket over dagens it-nyheder.

Ny app skal give brugerne billigere taxa-ture

En ny, dansk app giver brugerne mulighed for at finde andre, der skal samme vej som en selv for at dele taxa’en og dermed også prisen.

Den nye app hedder CabShare og gør det muligt at finde andre taxa-kunder, der alligevel skal samme vej som dig selv.

”Vi bytter og deler boliger, biler, cykler og mange andre ting som aldrig før – fordi det er sund fornuft. Hele 45 procent af de danske taxapassagerer har givet udtryk for, at de gerne deler en taxatur med andre, hvis de kan spare penge,” lyder det i en pressemeddelelse fra CabShare.

Appen er i første omgang kun tilgængelig i Storkøbenhavn.

Ifølge virksomheden bag appen kan brugerne se frem til en besparelse på op til 60 procent, hvis de vælger at dele taxaturen med en anden.

Lars Larsen investerer 500 millioner i onlinehandel

En ny digitaliseringsplan betyder, at detailkæden Jysk nu investerer 500 millioner kroner i en digital transformation.

Det skriver erhvervsmediet Finans.

Ifølge avisen er det over de kommende år, at Jysk vil investere 500 millioner i it og digitale projekter.

"Vi har for længe siden grebet mulighederne i en omstilling med online og kombination af salgskanalerne. Det har styrket os at være tidligt ude med det sammenlignet med mange andre i detailhandlen,« siger Jan Bøgh, adm. direktør for Jysk Nordic, som omfatter 20 af Jysk-koncernens 50 salgsmarkeder, til Finans.

It-chefen for Jysk fortæller, at kæden allerede har fordoblet sin investering i it-projekter, men det har tilsyneladende ikke været nok.

I dag udgør onlinesalget hos Lars Larsens koncern seks procent, men det er altså planen, at det tal skal stige med de nye investeringer.

Coop åbner for MobilePay i alle kædens butikker

Nu kan kunderne i Coops butikker betale med Danske Banks MobilePay, når de køber dagligvarer hos supermarkedskæden.

Selvom MobilePay har været udbredt længe, er det nu også muligt at bruge tjenesten til at betale i Coops butikker.

Det oplyser MobilePay i en pressemeddelelse.

“Det langsigtede perspektiv er uændret, at man skal kunne bruge MobilePay alle steder, når man handler i Norden," siger Mark Wraa-Hansen, administrerende direktør for MobilePay.

Betalingen foregår igennem Coops egen app, hvor du skal betale med MobilePay.

“Først vælger du MobilePay som din foretrukne betaling i din installerede og opdaterede COOP-app. Når du derpå handler hos COOP, går du blot hen til kassen, åbner COOP-appen og får forbindelse til den sorte boks,” står der i pressemeddelelsen.

Udover Coops butikker kan man også betale med MobilePay hos Rema 1000 og Dagrofa, der står bag Meny og Spar-butikkerne.

USA's forsvar køber headsets af Microsoft for tre milliarder

Microsoft har vundet en kontrakt med det amerikanske forsvar om at levere såkaldte ’Augmented reality’-headsets.

Det skriver erhvervsmediet Bloomberg.

”Agumented reality teknologi vil udstyre tropperne med flere og bedre informationer til at træffe beslutninger. Den nye aftale udvider vores lange, betroet partnerskab med Forsvaret i en ny æra,” siger en talsmand fra Microsoft til Bloomberg.

Ordreren lyder på 100.000 headsets til en samlet værdi på 480 millioner dollar eller hvad der svarer til omkring 3,1 milliarder kroner.

Målet med købet er ifølge erhvervsmediet at “forøge dødeligheden ved at forbedre muligheden for at opdage, beslutte og angribe før fjenden.”

Rejseplanen udvider til cykler og delebiler

Når du hurtigt skal finde de nemmeste transportmuligheder fra A til B i app'en Minrejseplan, så er det ikke længere kun tog og busser, du kan vælge imellem.

En ny opdatering i appen Minrejseplan indeholder nemlig også delecykler og delebiler.

Det skriver Børsen.

Opdateringen skal angiveligt gøre det nemmere at vælge mere grønne alternativer til bussen og DSB-togene.

I København er det delebilerne fra selskabet Greenmobility, der fremover dukker op i Minrejseplan, mens danskere i Aalborg og Aarhus kan finde delecykler fra Donkey Republic, når de bruger appen.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,